Print

Et lovforslag til en ny privatvejslov er netop sendt til førstebehandling i Folketinget.

Privatvejsloven fastsætter de regler og forpligtelser, der gælder for private fællesveje. Private fællesveje er veje, gader, stier mm. der, uden at være offentlige, tjener som færdselsveje for andre ejendomme. Loven beskriver blandt andet hvem, der har ansvaret for at vedligeholde vejen og holde den ren samt hvilke rettigheder kommunen har som vejmyndighed i forhold til f.eks. belysning, afspærring og nedgravning af ledninger på private fællesveje.

Regeringens hensigt med lovforslaget er dels at forenkle og tydeliggøre loven og lette de administrative opgaver, og dels at modernisere loven, gøre den mere brugervenlig og skabe bedre balance mellem grundejernes pligter og kommunens rettigheder.

Med lovforslaget forsøger man at imødegå de problemstillinger, der er opstået som følge af reglerne i den nugældende privatvejslov. Ét af de forhold, der har været underlagt størst mediebevågenhed er kommunernes tendens til i stigende grad at udnytte muligheden for som vejmyndighed at ændre en offentlig vej til en privat fællesvej, hvorefter alle udgifter overlades til grundejerne. I denne artikel rettes fokus derfor på netop denne problemstilling.

1. De nuværende regler om ændring af vejes status

Som reglerne er nu, har en kommune vide rammer for at beslutte, om en vej skal være offentlig eller privat fællesvej. Der er ingen regler om, at vejen skal istandsættes, før den overdrages til grundejerne. Vejen vil derfor overgå til privat fællesvej i den stand, den er i, uden at der forinden er afholdt vejsyn. Kommunen har pligt til at orientere grundejerne om grundlaget for beslutningen og give grundejerne mulighed for at udtale sig, men der er ingen regler om, at kommunen skal efterkomme eventuelle indvendinger om ændringen fra de berørte grundejere, ligesom der ikke gives grundejerne nogen reel klagemulighed.

Disse forhold har resulteret i, at landets kommuner i stigende grad har overdraget offentlige veje til private og derved opnået store besparelser. Samtidig er de berørte grundejere blevet pålagt at overtage alle udgifter til vedligeholdelse, herunder udgifter til at holde vejen renholdt, sikker og i ordentlig stand.

2. Nye regler på vej om ændring af vejes status

Såfremt lovforslaget bliver vedtaget, vil det i relation til ændring af offentlig vej til privat fællesvej medføre flere væsentlige ændringer, der overvejende er til grundejernes fordel.

For det første vil en vej først kunne overdrages til grundejerne fire år efter, beslutningen om at ændre vejen til privat fællesvej er truffet.

For det andet vil der blive stillet krav om, at en vej skal være istandsat, inden den ændres til privat fællesvej.

For det tredje vil grundejerne kunne kræve at få lavet en trafiktælling, og hvis resultatet heraf viser, at mere end 50 procent af bilerne kommer udefra, vil grundejerne kunne forlange enten at få sat en bom op på vejen eller at kommunen overtager vejen.

Endelig vil kommunens beslutning om at lade grundejerne betale for vejbelysning få den konsekvens, at alle beslutninger vedrørende vejbelysningen, overlades til grundejerne alene. Det vil herefter være op til grundejerne at beslutte, i hvilket tidsrum lyset skal brænde og om vejen overhovedet skal være belyst.

En vedtagelse af lovforslaget vil således på dette område skabe en bedre balance mellem grundejernes pligter i forbindelse med de private fællesveje og kommunens rettigheder som vejmyndighed.

For en bredere gennemgang af lovforslaget henvises til Transportministeriets hjemmeside www.transportministeriet.dk.