Print

I foråret 2004 blev Microsoft af EU-kommissionen pålagt at betale en bøde svarende til ca. 3,7 milliarder danske kroner for misbrug af dominerende markedsposition ved leveringsnægtelse overfor konkurrenter af information til brug for interoperabilitet og bindende kombinationssalg af Windows styresystem og Windows Media Player. Retten i Første Instans gav Kommissionen medhold i at begge forhold udgjorde en krænkelse af de EU-konkurrenceretlige regler.

De konkurrenceretlige regler, som regulerer konkurrenceforholdene mellem virksomheder i EU findes i EF-traktaten. Heraf fremgår, at misbrug af dominerende stilling på fællesmarkedet er forbudt.

Der er formodning for, at en virksomhed har dominerende markedsstilling, såfremt markedsandelen overstiger 50% og virksomheden kan tilrettelægge sit handlemønster uafhængigt af eventuelle konkurrenter. Under sagen var det ubestridt, at Microsoft er dominerende på markedet for styresystemer til PCer.

Når en virksomhed har en dominerende markedsposition bliver virksomheden i medfør af konkurrenceretlige regler pålagt at afholde sig fra bestemte handlemåder, som kan udelukke eller udslette konkurrenter på markedet.

Microsoft havde nægtet at levere information til brug for interoperabilitet til konkurrenter, som var nødvendig for at konkurrenters programmel kunne anvendes sammen med Windows styresystem og Microsofts øvrige programmel.

Ved sin bedømmelse af Microsofts leveringsnægtelse, lagde Retten vægt på, at 1) adgang til den pågældende information var en forudsætning for at der kunne udvikles programmel på de supplerende markeder, 2) leveringsnægtelsen hindrede effektiv konkurrence på markedet, og 3) leveringsnægtelsen hindrede innovation og frembringelse af nye produkter, som potentielt var efterspurgt af kunder.

Virksomheder, som ikke har dominerende markedsstilling, kan som udgangspunkt frit bestemme, om de ønsker at levere information eksempelvis til brug for interoperabilitet mellem programmer til konkurrenter.

Men fordi Microsoft ubestridt havde dominerende markedsstilling på markedet for styresystemer til PCer, fandt Retten med baggrund i ovenstående synspunkter, at Microsofts nægtelse af at levere information til konkurrenter gjorde det særdeles vanskeligt at skabe effektiv konkurrence på markedet. Derfor gav Retten EU-kommissionen medhold i, at leveringsnægtelsen var i strid med de EU-konkurrenceretlige regler.

Ved salg af Windows styresystem medfulgte Windows Media Player obligatorisk. Idet det således ikke var muligt at købe Windows uden Media Player, var der tale om bindende kombinationssalg (”tying-in”). Dette kan være i strid med de EU-konkurrenceretlige regler i det omfang, leverandøren har dominerende stilling på markedet for det hovedprodukt, som et andet produkt bindes til. Hovedproduktet var Windows styresystem, og det var således under sagen ubestridt, at Microsoft havde dominerende stilling på markedet for styresystemer til PCer.

Ved vurderingen af det bindende kombinationssalg mellem Windows og Media Player tillagde Retten det betydning at 1) Der findes andre leverandører, som udvikler og sælger konkurrerende medieafspillere uafhængigt af styresystemer til PCer, 2) Microsoft udvikler og sælger Windows Media Player til andre styresystemer end Windows, 3) Windows Media Player kan downloades uafhængigt af, om brugeren anvender Windows styresystem, 4) Der er et selvstændigt marked for medieafspillere til PCer, som ikke afhænger af markedet for styresystemer.

Retten fandt på den baggrund, at der ikke var en nødvendig sammenhæng mellem Windows styresystem og Windows Media Player. Da Microsoft havde dominerende stilling på markedet for styresystemer til PCer, antog Retten, at mange brugere anvendte Windows Media Player, fordi den var obligatorisk medfølgende til Windows styresystem, og dermed afstod fra at anskaffe lignende produkter fra konkurrenter.

Dermed havde det bindende kombinationssalg mellem Windows styresystem og Windows Media Player en negativ effekt på konkurrencen på markedet for medieafspillere ti PCer.

På den baggrund fandt Retten, at det bindende kombinationssalg var i strid med de EU-konkurrenceretlige regler. Retten påpegede dog, at Microsoft fortsat er berettiget til at tilbyde brugerne Windows og Windows Media Player samlet, dog forudsat at Microsoft ligeledes tilbyder brugerne en udgave af Windows styresystem, som ikke indeholder Windows Media Player.

Retten opretholdt den bøde på ca. 3,7 milliarder kr., som EU-kommissionen pålagde Microsoft tilbage i 2004.

Det vides endnu ikke, om Microsoft vil anke Rettens afgørelse til EF-domstolen.

Kilde: Dom i sag T-201/04 af 17. september 2007

Denne artikel bringes af Forum Advokater – Lovorientering som led i et samarbejde med advokatfirmaet Bender von Haller Dragsted. Bender von Haller Dragsted leverer juridiske nyheder om it-ret til Lovorientering.