Master Foods A/S rabatordning på Whiskas kattemad

Master Foods A/S rabatordning på Whiskas kattemad

Afgørelsen vedrørte Master Foods A/S rabatkampagne for supermarkedskæden SuperBest, som opnåede en rabat, såfremt en given videresalgspris blev overholdt. SuperBest opnåede således en særlig rabat på kr. 0,60 ekskl. moms pr. dåse Whiskas kattemad, under forudsætning af, at SuperBest solgte 4 dåser for kr. 25,00. Konkurrencestyrelsen fandt, at dette var udtryk for bindende videresalgspriser, som er i strid med konkurrencelovens § 6.

Master Foods A/S ændrede herefter kampagnen ved bl.a. at fremsende en skrivelse til SuperBest købmændene af den 25. august 2000. Af skrivelsen fremgår det, at den foreslåede pris skal opfattes som en vejledende udsalgspris, herunder at rabatten ikke er betinget af overholdelse af videresalgspriser.

Konkurrencestyrelsen har herefter indskærpet over for Master Foods A/S, at selskabet fremover skal undlade at søge faste videresalgspriser opretholdt, hvilket tillige gælder enkeltstående kampagner. (Konkurrencestyrelsens afgørelse af 20. december 2000).

70 22 88 50 Kontakt Advokater