Lovliggørelse med tilbagevirkende kraft?

Lovliggørelse med tilbagevirkende kraft?

Højesteret har afgjort at BILKA ved Horsens er opført i henhold til en ulovlig lokalplan. Men konsekvenserne af dommen er indtil videre tvivlsomme.

Højesteret satte punktum for et 5 år langt retsopgør, da retten den 22. april 2004 afsagde dom i en sag som De Samvirkende Købmænd startede, da foreningen i 1999 indbragte spørgsmålet om opførslen af et BILKA varehus ved Horsens for Naturklagenævnet.

Men var Højesterets afgørelse kun et foreløbigt punktum? Dommen har i hvert fald ikke resulteret i nogen form for handling. BILKA varehuset er der stadig – og byggeriet er fortsat ulovligt.

Selve sagen er omtalt således i en tidligere artikel på Lovorientering.:

Horsens kommune vedtog i 1991 en lokalplan hvorefter der i et område beliggende i forbindelse med bykernen kunne etableres et butikscenter med supermarked og 12-20 specialforretninger. Det indgik i lokalplanen at der skulle opføres en randbebyggelse i 3 etager med 5 tårnbygninger til administrationskontorer og liberalt erhverv, som skulle danne facaden ud mod bykernen.

I marts 1999 gav Horsens Kommune tilladelse til et projekt der alene skulle omfatte opførelse af et Bilka Lavprisvarehus i den østlige del af lokalplanområdet – der skulle således hverken opføres bebyggelser til specialforretninger eller den i lokalplanen forudsatte randbebyggelse med tårne.

Den afgivne tilladelse blev påklaget til Naturklagenævnet, der i august 1999 traf afgørelse. Det var Naturklagenævnets opfattelse at de afgivne tilladelser godt nok stred mod lokalplanen, men at Horsens kommune havde mulighed for at dispensere fra lokalplanen, så længe de i Planloven beskrevne dispensationsprocedurer blev fulgt.

Naturklagenævnet blev herefter stævnet af Vejle Amts købmandsmandsforening, med påstand om at Naturklagenævnet skulle anerkende at nævnets afgørelse var ugyldig.

Højesteret fandt, ligesom Landsretten at det af kommunen godkendte Bilka-projekt var i strid med lokalplanens principper både med hensyn til bebyggelsens placering og omfang og med hensyn til arealets anvendelse.

Horsens kommune havde derfor ikke haft hjemmel til at give de dispensationer der var nødvendige for projektets gennemførsel.

(Højesterets dom af 22. april 2004 i sag 349/2001)

Det følger af Højesterets dom, at Bilka-byggeriet er ulovligt opført og det synes derfor logisk at dommen må få en eller anden form for konsekvens, men indtil videre er der intet sket.

I en anden målestok, kendes konsekvensen af at have opført en garage for tæt på skel vel af de fleste – her mødes man af et omgående krav om fysisk lovliggørelse, der følges op af en politianmeldelse, hvis ikke forholdet bliver bragt på plads.

I den foreliggende situation er varehuset opført i den tro, at det formentlig var lovligt. Da Horsens kommune havde givet de nødvendige dispensationer og udstedt byggetilladelse, blev der med det samme indgivet klage fra flere sider. Naturklagenævnet besluttede at disse klager skulle have opsættende virkning og byggeriet blev derfor ikke sat i gang før efter der var faldet afgørelse i Naturklagenævnet. Byggeriet var med andre ord kendt lovligt da det blev sat i gang, men samtidig var det klart at afgørelsen ville blive efterprøvet af domstolene, og hverken Dansk Supermarked, Horsens kommune eller Naturklagenævnet kan have været i tvivl om, at der var en reel risiko for at de givne dispensationer blev kendt ugyldige.

Det er Horsens Kommune, der skal følge op på Højesterets afgørelse. Det har kommunen valgt at gøre ved at igangsætte en procedure, hvorefter lokalplanen for området ændres, så byggeriet bliver lovligt. Dette kræver dog at Århus amt først vedtager et tillæg til regionplanen, hvilket kræver en dispensation fra Miljøministeriet.

Mens denne proces foregår, har man fra kommunens side valgt at lade BILKA i Horsens fortsætte sine aktiviteter.

Det rejser spørgsmålet om der kunne rejses et erstatningskrav fra De Samvirkende Købmænd, overfor kommunen og amtet. Sagen blev nemlig ikke forfulgt ved Naturklagenævn, Landsret og Højesteret af rent formelle og principielle årsager, men fordi etableringen af et stort lavprisvarehus som BILKA menes at reducere omsætningen for de omliggende købmandsforretninger meget betydeligt.

De Samvirkende Købmænd har da også varslet en sådan erstatningssag, der foreløbigt er blevet udskudt i en periode fordi sammenslutningens advokat, Poul Hvilsted, har valgt at træde ud af sagen blandt andet fordi hans firma repræsenterer Dansk Supermarked A/S, der ejer BILKA.

Det kan vel heller ikke helt udelukkes, at der kunne komme et erstatningskrav overfor Horsens kommune eller overfor Naturklagenævnet fra netop Dansk Supermarked A/S, hvis sagen ender med at det ikke lykkes at lovliggøre byggeriet ved at ændre lokalplanen for så skal BILKA i Horsens enten bygges meget væsentligt om, eller ligefrem rives ned.

Byggeriet er udført i henhold til en entreprisekontrakt med en værdi af ca. 120 millioner, De Samvirkende Købmænd har beregnet at deres medlemmer i Horsens og omegn årligt mister 30 millioner i omsætning til BILKA, så det er store beløb der står på spil for alle parter i sagen.

70 22 88 50 Kontakt Advokater