Print

Ved at have indbetalt ydelser, og søgt om henstand uden at protestere, havde debitor accepteret at hæfte i henhold til en gældsbrev, der var underskrevet i hans navn. De nærmere omstændigheder i sagen var:

Sparekassen Lolland udbetalte i august 1993 et lån til en person, der udgav sig for debitor.

Den rette debitor blev bekendt med lånet i august 1994. I en periode herefter forhandlede debitor med sparekassens personale om lånets afvikling.

Der blev herunder indbetalt afdrag, og der blev indgået en aftale hvorefter sparekassen fik fuldmagt til at afhænde en båd, mod at provenuet skulle nedbringe lånet. I 1996 blev sagen behandlet i fogedretten, hvor der blev foretaget udlæg i debitors hus. Debitor protesterede ikke, og gjorde ikke sparekassen bekendt med, at der var tale om et falsk gældsbrev.

I 2000 indfriede debitor lånet, men under protest, og kort tid efter anlagde han sag mod sparekassen, med krav om at få det nu indfriede lån tilbagebetalt.

Såvel byretten som Østre Landsret lagde til grund at debitor var indtrådt i gældsforholdet, ved først at protestere så sent. Særligt at debitor havde indgået aftaler om tilbagebetaling, havde søgt henstand og indgået særlige aftaler i forbindelse med salget af sin båd, førte til at retterne lagde til grund, at debitor var indtrådt i låneforholdet. Sparekassen bliver derfor frifundet.

(Dom afsagt af Østre Landsret, gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2002 side 1116)

Kommentar: En indsigelse gående på, at der er begået dokumentfalsk, er en af de såkaldte ”stærke” indsigelser. Det betyder for eksempel, at en indsigelse om dokumentfalsk også kan rejses mod en senere, godtroende erhverver af en fordring, og at der skal forholdsvis meget til, før man bliver bundet af en falsk erklæring.

Det fremgår ikke af domsreferatet i Ugeskrift for Retsvæsen, hvorfor debitor først reagerer efter 6 år, eller hvordan lånebeløbet blev udbetalt. Ifølge sparekassens advokat, Jørgen Simonsen, Ret&Råd i Maribo, blev det oplyst i retten, at den person der havde skrevet falsk under var i familie med debitor, og at beløbet var anvendt til køb af en båd – anskaffet i debitors navn, men reelt anvendt af den, der havde begået dokumentfalsk.