Print

I mange sager ønsker parterne at aftale, at eventuelle tvister mellem dem skal løses via bestemte domstole eller ved voldgift.

En af de øvrige klausuler aftaleparterne ofte ønsker at medtage er, at den ene parts krænkelse af aftalen kan imødegås ved fogedforbud nedlagt af fogedretten, og i den forbindelse ønsker parterne ofte at aftale, at fogedforbuddet kan kræves nedlagt uden sikkerhedsstillelse.

I en konkret sag havde et kurerfirma indgået en samarbejdsaftale med en vognmand. Aftalen indeholdt blandt andet en kunde- og konkurrenceklausul. Det var netop heri anført, at fogedforbuddet mod kontraktstridig virksomhed kunne nedlægges uden sikkerhedsstillelse.

Efter at kurerfirmaet havde opsagt samarbejdsaftalen opstod spørgsmålet om vognmanden havde forbrudt sig mod kunde- og konkurrenceklausulen, og det lykkedes kurerfirmaet at få nedlagt fogedforbud mod fortsat overtrædelse.

Problemet var, at fogedretten nægtede at nedlægge fogedforbuddet uden krav om sikkerhedsstillelse fra kurerfirmaets side.

Kurerfirmaet kærede denne afgørelse til Østre Landsret.

Landsretten fandt ikke, at fogedretten var bundet af parternes forudgående aftale om, at der ikke skulle stilles sikkerhed og stadfæstede fogedrettens afgørelser herom.

Aftalen er et klart eksempel på, at private parter ikke kan forpligte domstole gennem deres interne aftaler.

Et andet eksempel herpå som nu og da dukker op er, at man ikke kan kræve, at Sø- og Handelsretten tager sager med en sagsgenstand på under 100.000 kr. Dette er Sø- og Handelsretten efter retsplejelovens regler ude af stand til at gøre.

(Østre Landsrets kendelse af 12. januar 2006, UfR2006.1356ØLK)