Print

En aftale kan indgås via e-mail såvel som på papir og mundtligt. Ved tvister om, hvad der er aftalt, har vi i dansk ret et princip om ”fri bevisbedømmelse”, hvilket betyder at parterne har adgang til at fremlægge ”beviser” for deres aftale i form af skriftlige dokumenter, men også elektroniske dokumenter foruden båndoptagelser, videoer, vidneafhøringer m.m.

Spørgsmålet om betydningen af elektronisk post som bevismiddel er bl.a. behandlet af Professor Mads Bryde Andersen i bogen IT-retten, der er frit tilgængelig på internettet på adressen www.it-retten.dk. I kapitel 4.3 vedrørende elektronisk bevishåndtering gennemgås de forskellige elektroniske medier, der benyttes til fremsendelse af påkrav eller accept af tilbud og kapitlet giver et godt indblik i, hvad der er praksis indenfor telex, telefax og elektronisk post.

Omkring sidstnævnte anfører Mads Bryde Andersen, at de transaktionsoplysninger, der registreres i forbindelse med afsendelse af e-mail, ofte har begrænset bevismæssig værdi, da oplysninger kan ændres efterfølgende, uden at det kan eftervises. Står man derfor i en situation, hvor modtageren har sat sit e-mail system op til ikke at kvittere for modtagelsen af mails, kan det derfor overvejes om den dokumentation for afsendelse, der kan udtrækkes som en logfil fra egen server, er tilstrækkelig dokumentation for at meddelelsen – med et bestemt indhold – er kommet frem til modtageren og kan forpligtige denne retsligt.

Flere firmaer, bl.a. Cryptomatic og senest Enotarius.com tilbyder derfor en tjeneste, hvor afsenderen kan lade vigtige mails gå over en tredjeparts mailserver til modtageren og samtidig få tilsendt en kvittering for afsendelse og indhold, på samme måde som det kendes ved indlevering af et anbefalet brev på posthuset.

Der er næppe tvivl om, at en sådan forsendelse vil have højere bevisværdi end en alm. transaktionslog fra egen server, men omvendt er det ikke noget endegyldigt bevis for, at modtageren har modtaget mailen. Til forskel fra alm. anbefalet post og telefax opnår afsenderen af e-mail kun sjældent en bekræftelse fra modtageren og i visse tilfælde vil en modtager måske kunne hævde, at hans e-mailserver var ude af drift eller mailkontoen nedlagt. Eksempelvis refererer Bryde Andersen en utrykt Østre Landsret kendelse fra 21. august 1998, hvor retten ikke fandt det dokumenteret, at en telefax var kommet frem til en telefaxmaskine som modtageren påstod var defekt. Omvendt er det antaget i retspraksis, at er en e-mail først kommet frem til modtagerens mailserver hos en internetudbyder, må det sidestilles med post, der er afleveret på modtagerens adresse – uanset om modtageren har hentet sin mail eller ej – og dermed betragtes indholdet som ”kommet frem”.

Det er således særdeles vigtigt, at erhvervsdrivende sørger for at hente deres mails med jævne mellemrum og kontrollerer, at de e-mail adresser, der anvendes på brevpapir og andet materiale er opdaterede og funktionsdygtige. Omvendt må en afsender formentlig have en vis pligt til at kontrollere om en ældre e-mail adresse anvendes af virksomheden og hvis der er den mindste tvivl om modtagerforhold, da vælge at anvende en alternativ forsendelse via anbefalet post eller telefax.