Print

Højesteret har afsagt dom i en sag om olieforurening af en ejendom. I dommen tages stilling til erstatningsansvar i forhold til forholdsmæssigt afslag, og beregning af sidstnævnte.

I sagen købte et boligselskab en ejendom i 2006 med henblik på nedrivning. Købesummen var aftalt 525.000 kr. Et år efter overtagelsen konstaterede køber, at ejendommen var olieforurenet. Det viste sig, at forureningen stammede fra en nedgravet olietank, der var blevet afblændet omkring 1992. I forbindelse med afblændingen havde sælgeren tømt tanken for olie mens bundslammet blev fjernet af en maskinstation, som var antaget af et fjernvarmeværk, som stod for tilslutningen af ejendommen til fjernvarme.

Boligselskabet reklamerede overfor sælger og forureningen blev anmeldt til kommunen. Boligforeningen antog en konsulentvirksomhed til at bistå med oprensningen. Udgifterne til oprensning udgjorde ca. 593.000 kr. Kommunen meddelte herefter, at sagen var afsluttet.

Boligforeningen krævede udgiften erstattet af sælgeren. Sagen blev indbragt for domstolene. Under sagen blev der indhentet en skønserklæring, hvori skønsmanden nåede frem til, at den skete oprensning ikke gik ud over, hvad der var nødvendigt.

Både byret, landsret og højesteret var enige om, at der ikke var grundlag for at pålægge sælgeren erstatningsansvar, da sælgeren ikke havde handlet ansvarspådragende. Tømningen af bundslam blev udført at maskinstationen, som sælgeren ikke havde entreret med.

Herefter henstod spørgsmålet om forholdsmæssigt afslag. Landsretten nåede frem til, at det forholdsmæssige afslag måtte udgøre hele den aftalte købesum. Højesteret lagde til grund, at ejendommens handelsværdi som udgangspunkt måtte antages at være blevet forringet med et beløb svarende til oprensningsudgifterne. Men hvis udgifterne udgør en meget betydelig del af købesummen, og der ikke foreligger nærmere oplysninger om forureningens betydning for handelsværdien, må det forholdsmæssige afslag fastsættes efter et friere skøn. På baggrund af et konkret skøn fastsatte Højesteret herefter det forholdsmæssige afslag til 350.000 kr.

Det skal bemærkes, at landsretten i sine præmisser anførte, at Boligselskabet ikke – heller ikke som følge af afslagets størrelse – var henvist til at hæve handlen i stedet for at kræve forholdsmæssigt afslag.

Dommen illustrerer, hvorledes milsligholdelsesbeføjelserne i en forureningssag forholder sig til hinanden. Herudover har Højesteret nu fastslået, at værdien af en mangel har en betydelig størrelse i forhold til købesummen, og hvor der ikke foreligger et syn og skøn i med en vurdering af manglens betydning for handelsværdien, da skal der ske en skønsmæssig fastsættelse af det forholdsmæssige afslag.

Højesterets dom af 5. september 2012 – (MAD 2012.1932H)