Print

Forskellen på simpel og grov uagtsomhed belyses i denne sag.

I den konkrete sag forelå der en tvist i et 3 partsforhold, hvor en entreprenør, et forsikringsselskab og en ingeniør var engageret i forbindelse med opførelse af et 6 etagers kontorhus i 1997.

I forbindelse med byggeriet var der tegnet en forsikring for de implicerede rådgivere, herunder ingeniøren, der skulle projektere de bærende stålkonstruktioner. Af forsikringens dækning var fejl begået før 2. marts 1998 og fejl begået ved grov uagtsomhed undtaget.

Ved gennemførelse af byggeriet viste det sig efter 5 etager, at der var væsentlige fejl ved konstruktionen, som var underdimensioneret og det var nødvendigt med væsentlige omkostninger for at afhjælpe fejlene. Parterne var uenige om de økonomiske følger af de konstaterede fejl og der blev under en voldgiftssag mellem entreprenøren og ingeniøren tilkendt entreprenøren erstatning af ingeniøren, som i mellemtiden var gået konkurs. Forsikringsselskabet ville ikke anerkende erstatningspligten, under henvisning til, at de konstaterede fejl ikke var dækningsberettigede og ville ikke betale erstatning.

Sagen blev af forsikringsselskabet indbragt for Vestre Landsret, der bestemte, at entreprenøren skulle have 2,5 mio. kr. i erstatning for det tab, der var som følge af fejlkonstruktionen.

Forsikringsselskabet ankede til Højesteret, der bl.a. anførte i sin afgørelse, at ingeniøren havde begået fejl, både før og efter 1. marts 1998. Højesteret fandt det imidlertid ikke bevist, at fejl begået efter 1. marts 1998 var begået ved grov uagtsomhed. Højesteret fandt derfor, at fejlene var dækningsberettigede og der skulle betales erstatning for de konstaterede fejl ved stålkonstruktionen. Højesteret fastsatte erstatningsbeløbet skønsmæssigt til kr. 500.000,-

(Højesterets dom i sag 389/2003)