Print

Sø- og Handelsretten fastslog i en dom den 21. juni 2007, at en leverandør af løsninger inden for IT-netværk ikke skulle betale erstatning for tabt avance til en kunde, hos hvem leverandøren havde installeret et regnskabsprogram, som anvendte nogle andre beregninger for avance end kundens hidtidige program.

Lundberg Data (sagsøgte i sagen), som er leverandør af IT-netværk, havde i august 2004 installeret regnskabsprogrammet Navision C5 Håndværk hos BVS (sagsøger i sagen), som driver virksomhed med VVS-installationer. Programmet indeholdt, i modsætning til BVS´s tidligere regnskabsprogram, to forskellige beregningsgrundlag for udregning af salgspriser. Beregningen kunne således foretages ud fra enten standardkostpriser (vejledende pris før eventuel rabat) eller kostpriser (nettopris efter rabat).

Ved installationen og opsætningen af det nye regnskabsprogram blev sagsøgers salgspriser opsat til en beregning på grundlag af kostpriser, og ikke – som i det tidligere regnskabssystem – standardkostpriser Denne opsætning medførte en væsentlig reduktion af sagsøgers avance. Årsagen til den reducerede avance blev først konstateret i februar eller marts 2005, og VVS-virksomheden krævede herefter erstatning af IT-leverandøren for den tabte avance.

Direktøren for VVS-virksomheden forklarede i retten, at han ikke var bekendt med, at der eksisterede en valgmulighed mellem de to beregningsgrundlag. Han mente, at leverandøren burde have gjort opmærksom på denne forskel.

Leverandøren gjorde under retssagen gældende, at det var blevet oplyst til VVS-virksomheden, at den hidtidige avanceberegning var blevet overført til det nye system, men at der i det nye system var mulighed for en anderledes avanceberegning, som sagsøger burde overveje. Leverandøren forklarede desuden, at en bruger af programmet ved enhver efterberegning bliver tvunget til at tage stilling til beregningsgrundlaget. Leverandøren mente derfor, at en medarbejder hos sagsøger aktivt havde valgt at efterberegne på grundlag af kostpriser og ikke standardkostpriser.

Retten anførte, at sagsøgte som professionel leverandør var undergivet et skærpet ansvar, og at sagsøgte ved ikke særligt at have fremhævet valgmuligheden mellem de to beregningsgrundlag havde handlet ansvarspådragende. Dog anførte retten, at idet sagsøgers egne medarbejdere aktivt havde valgt at foretage beregning på grundlag af kostpriser, havde VVS-virksomheden selv udvist en sådan grad af egen skyld, at leverandørens erstatningsansvar bortfaldt. Sagsøgte blev herefter frifundet.

BVS har anket dommen til Højesteret.

Denne artikel bringes af Forum Advokater – Lovorientering som led i et samarbejde med advokatfirmaet Bender von Haller Dragsted. Bender von Haller Dragsted leverer juridiske nyheder om it-ret til Lovorientering.