Print

Sagen omhandlede selskabet A, som producerede tekstilvarer, og selskabet B, som drev agenturvirksomhed inden for tekstilbranchen, og som havde licens fra Walt Disney til produktion og salg af sengetøj med Minnie- og Mickey Mouse-figurer.

Mellem disse selskaber blev der i december 1994 indgået aftale om at A skulle producere økologisk kvalitetssengetøj med Disney-figurer for B. Det blev aftalt, at en prøveproduktion skulle præsenteres på en messe i Tyskland i januar 1995, og at B ville aftage varen i normal kvalitet til en lavere pris, hvis sengetøjet ikke slog an.

Da sengetøjet ikke slog an, lod B imidlertid sengetøjet med Disney-figurer fremstille i Indien, mens A lod tilsvarende sengetøj fremstille i Tyrkiet. A påstod B tilpligtet at anerkende, at B havde været uberettiget til at fremstille og sælge sengetøjet, og at B havde handlet i strid med god markedsføringsskik. A påstod endvidere B tilpligtet at betale kr. 150.000 i erstatning.

Højesteret fandt det ikke godtgjort, at A havde fået tilladelse til at igangsætte en produktion af sengetøjet i udlandet eller til selv at stå for salg af sengetøj med Disney-motiver. B havde til brug for prøveproduktionen af økologisk sengetøj udleveret dessiner til A, og der var ikke grundlag for at fastslå, at A havde foretaget en selvstændig bearbejdning, som nød beskyttelse efter markedsføringsloven. Højesteret fandt herefter ikke, at A kunne få medhold i nogen af de nedlagte påstande.
(Højesterets dom af 29. august 2001, UfR Nyhedsservice 2001, side 104 • Markedsføringslovens § 1)