Print

Efter en del år har de mange verserende sager om holdbarheden af de eternittage som blev produceret og leveret af selskabet DEF 1994 A/S i tiden fra 1984 og frem til 1988 fundet sin endelige afgørelse.

DEF 1994 A/S er et selskab i FLS koncernen, et selskab hvoraf produktionen blev udskilt i 1994, idet aktiverne blev købt ud, så selskabet reelt alene bestod af en ”pengetank”.

DEF 1994 A/S har produceret eternittagplader og eternitfacadeplader siden 1928. Navnet ”Eternitplader” er slået fast som navnet på et holdbart produkt. I 1984 påbegyndte selskabet en sideløbende produktion af plader uden eternit-indhold. Produktionen skete som følge af et myndighedspåbud. Til at starte med blev pladerne solgt under navnet ”ny eternit”.

Der har efterfølgende vist sig væsentlige problemer med disse nye plader – i form af nedbrydning af overfladen, misfarvning og afkortet levetid.

DEF 1994 A/S har som standard tilbudt kunder der kunne dokumentere at have et ”smuldre-tag” at betale ½ af prisen for nye tagplader, mens kunderne selv skulle betale for nedtagning af de gamle plader og oplægning af nye.

Herudover er en stribe sager blevet udskilt, omhandlende plader der er producerede efter 1988 – DEF 1994 A/S er af den opfattelse at pladernes kvalitet har været i orden efter 1988, men har erkendt at der var problemer med produktionen før dette år.

Der er nu faldet afgørelse for så vidt angår de sager der vedrører plader produceret mellem 1984 og 1988, hvor køberne har valgt ikke at gøre brug af DEF 1994 A/S’ tilbud om delvis kompensation.

Som modparter i to prøvesager der har været ført ved Vestre Landsret og nu Højesteret er valget faldet på to villa-ejere, Leif Martinussen og Gunnar Sørensen, mens de mange øvrige sager er rejst ved byretterne rundt omkring i landet, hvor de har afventet udfaldet.

I Vestre Landsret blev villaejerne tilkendt et beløb svarende til 2/3 af de udgifter der i alt ville påløbe ved udskiftning af tagpladerne.

Der gælder en absolut frist for reklamation ved leverancer af byggematerialer på 5 år (købelovens § 54, stk. 2). Denne frist var overskredet inden manglerne viste sig. Herefter kan mangler alene gøres gældende overfor sælger hvis der er givet garanti eller hvis sælger har ”handlet i strid med almindelig hæderlighed” (Købelovens § 83).

For højesteret blev der gjort to synspunkter gældende:

At DEF 1994 A/S, som var klar over at der var problemer omkring produktions-processen, har handlet i strid med almindelig hæderlighed ved alligevel at sælge de producerede plader.

At DEF 1994 A/S, ved at bruge betegnelsen ”Ny Eternit”, havde afgivet en garanti for at produkterne havde den samme holdbarhed, som de ”gamle” bølgeeternitplader var kendt for.

Højesteret var ikke enig – et flertal på 5 ud af 7 dommere finder ikke at DEF 1994 A/S burde have indset at de leverede plader var fejlbehæftede, og finder heller ikke at anvendelsen af navnet ”ny eternit” udgør en garanti i Købelovens forstand. Dette flertal udtaler at det ville kræve en ændring af loven hvis en sådan produkthenvisning skulle have retsvirkning som en garanti.

Mindretallet finder både at DEF 1994 A/S har handlet ”i strid med almindelig hæderlighed”, og at henvisningen til ”ny eternit”, set i lyset af at DEF 1994 A/S havde absolut monopol på det danske marked, således at produktet var helt almindeligt kendt, udgjorde en egentlig garanti.

Dommen er, som det fremgår baseret på et konkret skøn.

(Højesterets dom af 6. november 2001 i sag 288/2000)