Erstatningskrav tilkom selskabet og ikke en anpartshaver
Tre personer ejede et anpartsselskab, hvis formål var at drive handels- og finansieringsvirksomhed. Der var forskellige tvister mellem parterne, blandt andet spørgsmålet om, hvorvidt overførsel af 1,2 mill. kr. fra den ene person til den anden, som sidstnævnte havde benyttet til at nedbringe sin personlige kassekredit med, var et lån, eller var blevet overgivet til investering på parternes risiko. I forbindelse med den del af sagen nåede landsretten frem til, at det måtte tillægges betydning, at den modtagende person trods opfordring ikke havde forsøgt at fremskaffe bilag m.v. til belysning af, hvorledes han havde bogført, selvangivet og anvendt beløbet, og når man ydermere lagde vægt på, at han havde indsat det på sin egen konto og nedbragt sin kassekredit, og i øvrigt efterfølgende havde udstedt et skadesløsbrev for beløbet, anså landsretten det for godtgjort, at beløbet var ydet som lån.
Den anden del af sagen gik på, at låntager mente, at långiver havde forvoldt ham et tab derved, at han havde foretaget en række udbetalinger og overførsler fra deres fælles anpartsselskab. Hertil sagde Højesteret, at i det omfang der forelå dispositioner, der havde forvoldt tab, var dette tab blevet påført selskabet og dets kreditorer. Låntagers tab som anpartshaver i selskabet ville i så fald være lidt som en del af selskabets tab, og et sådant krav måtte gøres gældende af eller til fordel af selskabet, således at et eventuelt beløb af den art i første række måtte gå til dækning af kreditorernes krav.
(Højesterets dom af 17. februar 2005 i sag 603/1998, 2. afd., UfR2005.1577H)
Kommentar: Dommen er dels en glimrende anvisning på bevisførelse og bevismomenter i sager, hvor beløbsoverførsler er blevet foretaget på et skrøbeligt dokumentationsgrundlag, og dels, og måske mere principielt, er den en retskilde til det som burde være indlysende, nemlig at man som anpartshaver ikke personligt kan indtale et krav overfor nogen, der måtte have forvoldt ens selskab et tab. En sådan fremmelse af personlige interesser ville ske på bekostning af de øvrige interessenter i selskabet, det vil sige for eksempel og i sær kreditorerne, men også naturligvis andre anpartshavere.