Print

Et entreprenørfirma var blevet bedt om i totalentreprise at opføre en ejendom, som blandt andet skulle tjene som bygherrens hovedkontor. Den nye bygning skulle opføres på naboejendommen til den ejendom, hvor bygherrens hidtidige hovedkontor lå. Bygherren medvirkede selv i totalentreprisen som rådgivende ingeniør. Totalentreprenøren benyttede en underentreprenør i en nedrivningsentreprise.

Under nedrivningen blev to højspændingskabler, der efterfølgende viste sig at være delvist indstøbt i beton, ødelagt ved, at en af underentreprenørens gravemaskiner nedrev betonelementet. Dette forårsagede strømafbrydelse hos bygherren og flere andre virksomheder i området. Bygherren rejste erstatningskrav mod totalentreprenøren og underentreprenøren for driftstabet ved denne strømafbrydelse.

Entreprenørerne påstod sig frifundet, fordi de ikke havde udvist grov uagtsomhed eller en så betydelig grad af uagtsomhed, der måtte kræves for, at bygherren havde krav på erstatning, når han kun var indirekte skadelidte (han ejede jo ikke kablerne, men blev blot berørt af, at de ikke længere fungerede efter, at de var blevet revet op).

Højesteret udtalte herom, at der efter almindelige erstatningsretlige regler som udgangspunkt ikke kan pålægges erstatning for et tab, der påføres andre end den direkte skadelidte. Imidlertid fandt Højesteret, at der ved denne skade havde været en indlysende fare for et kabelbrud, der kunne medføre driftsafbrydelser for de nærmest omliggende virksomheder. Underentreprenøren havde derfor ved at fjerne betonelementet – som sket – pådraget sig et erstatningsansvar for den formueskade, som bygherren var blevet påført ved strømafbrydelsen.

Også en anden hændelse var til behandling under denne højesteretssag. Seks dage efter det første uheld, gravede ansatte hos totalentreprenøren et af fire lavspændingskabler – der forsynede bygherrens hovedkontor med strøm – over, hvorved hele strømforsyningen til hovedkontoret blev afkoblet i den nærliggende transformatorstation. Også dette påstod bygherren sig tillagt erstatning for.

Her lagde Højesteret til grund, at kabelbruddet skyldtes, at nogle af totalentreprenørens medarbejdere havde handlet i strid med de retningslinjer de havde fået, og i strid med de instrukser de havde fået fra en formand, der ikke var tilstede, da skaden indtraf. Medarbejderne havde påbegyndt arbejdet med at frilægge nogle ventilationsrør med en gravemaskine uden, at de først ved håndkraft havde frigravet de lokaliserede og markerede El-kabler i området. Derved havde totalentreprenøren gennem sine medarbejdere udvist en betydelig grad af uagtsomhed. Eftersom det måtte stå totalentreprenøren klart, at brud på det omhandlede kabel kunne medføre driftsafbrydelse, forelå der også påregnelighed. På denne baggrund konstaterede Højesteret, at totalentreprenøren også herfor havde pådraget sig erstatningsansvar.

Sagen endte med, at underentreprenøren blev pålagt en erstatning på 250.000 kr. og totalentreprenøren en erstatning på. 150.000 kr. i anledning af de to strømafbrydelser.

(Højesteretsdom af 22. juni 2004, UfR Nyhedsservice 2004 p. 78)