Print

Kender du det med at du ser et godt tilbud som du reagerer på men udbyderen nægter at sælge til prisen og hævder, at det var en fejl? På Internettet er problemet opstået fra tid til anden, og der ligger nu noget praksis på hvem der har ret.

På Lovorientering har advokat Peter Lunding Smith tidligere under internetjura beskrevet Vestre Landsrets dom af 22. januar 2003, hvorefter en bilforhandler havde annonceret en Audi S2 Avant Quattro til salg på Internettet til en forkert pris. Prisen var opgivet til 119.900 kr., men skulle have været 349.900 kr. En køber, der havde rettet henvendelse til bilforhandleren om at købe bilen til 119.900 kr., fik ikke medhold heri, idet man ikke fra landsrettens side fandt, at en prisangivelse på Internettet – i hvert fald i denne situation – var et tilbud, men kun en opfordring til at gøre tilbud, og dermed ikke bandt forhandleren. Der henvises i det hele til Peter Lunding Smiths gennemgang af dommen.

Der er kommet en spritfrisk afgørelse fra Forbrugerklagenævnet, hvor Forbrugerklagenævnet skulle tage stilling til, hvorvidt angivelser i et elektronisk nyhedsbrev, stilet til en forbrugers private og personlige e-mailadresse var en opfordring til at gøre tilbud eller et direkte tilbud.

Også i denne sag var det en fejlagtig prisangivelse, som havde udløst sagen.

Forbrugerklagenævnet udtalte, at angivelser i elektroniske nyhedsbreve som udgangspunkt må anses som opfordringer til at gøre tilbud i lighed med angivelser i masseforsendelser, så som reklamer og kataloger. Derimod må angivelser på hjemmesider på Internettet, hvortil der er knyttet bestillingsfaciliteter, som udgangspunkt anses som tilbud.

I den konkrete situation var der ikke tale om en angivelse, hvortil der var knyttet bestillingsfaciliteter, og derfor var den erhvervsdrivende ikke bundet af den fejlagtige prisangivelse.

Et mindretal i nævnet på to ud af fem medlemmer lagde vægt på, at der havde været tale om en e-mail sendt til forbrugerens private e-mailadresse, og at der derfor måtte være tale om et tilbud, men flertallets mening var afgørende.

Nævnets afgørelse er omtalt på www.forbrug.dk