Der skulle ikke betales afgift til KODA for afspilning af musik for medarbejdere i erhvervsvirksomhed

Der skulle ikke betales afgift til KODA for afspilning af musik for medarbejdere i erhvervsvirksomhed

En større virksomheds afspilning af musik for medarbejdere blev ikke anset for offentlig fremførelse, idet medarbejderne alene havde mulighed for at lytte til musikken enkeltvis eller i mindre grupper.

En større renovationsvirksomhed havde via tv-apparater, radio- og cd-afspillere givet medarbejdere mulighed for at lytte til musik i arbejdstiden. Musikværkerne, som blev afspillet var ophavsretligt beskyttede, og sagen omhandler spørgsmålet om, hvorvidt der var tale om offentlig fremførelse og dermed, om der skulle betales afgift til KODA for musikafviklingen.

I tidligere praksis findes eksempler på, at arbejdspladsers afspilning af musik for medarbejdere er blevet anset for offentlig fremførelse. Blandt andet er afspilning af musik på et højtaleranlæg i en fabrikshal blevet anset for offentlig fremførelse ud fra betragtninger om, at et betydeligt antal medarbejdere lyttede – eller havde mulighed for at lytte – til musikken i arbejdstiden, og at der i kraft af muligheden for løbende udskiftning i medarbejderstaben var tale om en ubestemt, vekslende og tilfældig gruppe af lyttere.

Som offentlig fremførelse anses i medfør af ophavsretsloven fremførelse af eksempelvis musikværker i en erhvervsvirksomhed, der finder sted for en større kreds, som ellers måtte anses som ikke-offentlig. Ifølge forarbejderne til ophavsretsloven er der tale om offentlig fremførelse – og dermed pligt til at betale vederlag til KODA – når mindst 40 ansatte har adgang til aflytning af musik.

Det principielle spørgsmål i sagen var, hvordan en ”større kreds” i ophavsretslovens forstand skal forstås, herunder om det efter loven er et krav, at den større kreds, som overværer en fremførelse – i denne sag lyttere til musik – skal være til stede på samme lokalitet og lytte til den samme musik.

Den pågældende virksomhed havde godt 900 ansatte i Danmark, hvoraf 838 havde mulighed for at lytte til musik på arbejdspladsen. Dette foregik i firmaets lastbiler, kontorer, motionsrum og andre arbejdslokaler. Medarbejderne lyttede således til musikken alene eller i mindre grupper, men sammenlagt havde mere end 40 medarbejdere mulighed for at lytte til musik i arbejdstiden. Det var ubestridt, at alle renovationsfirmaets arbejdslokaler, motionsrum m.v., hvor musikken blev afspillet, enkeltvis var fysisk indrettet til mindre end 40 medarbejdere, og der var således formodning for, at 40 medarbejdere eller derover på intet tidspunkt havde lyttet til musik sammen.

Landsretten gav KODA medhold i, at afspilning af musik for medarbejdere under de givne omstændigheder måtte anses for offentlig fremførelse, uanset at afspilning på samme lokalitet alene foregik for en eller flere medarbejdere, forsamlet i mindre grupper.

Højesteret anførte derimod, at den pågældende afspilning af musik i nærværende sag ikke kunne anses for offentlig fremførelse. Retten lagde vægt på, at medarbejderne ikke lyttede til musik i større grupper på 40 personer eller derover, grundet den fysiske indretning på de steder i virksomheden, hvor aflytning af musik var mulig. Selve musikafviklingen eller muligheden for at lytte til musikken foregik således for enkelte eller små forsamlinger af nogle få medarbejdere. Med andre ord fortolkede Højesteret ophavsretsloven således, at der ved offentlig fremførelse af musik forstås, at musikken reelt set kan afvikles for en forsamling af en vis størrelse, dvs. mere end 40 personer, som er eller har mulighed for at være til stede samtidig på samme lokalitet.

Idet der ikke var tale om offentlig fremførelse, var virksomheden ikke forpligtet til at betale afgift til KODA.

Dommen er interessant, idet den medvirker til at præcisere begrebet ”offentlig fremførelse” i ophavsretslovens forstand. Ved tidligere domme, hvor afspilning af eksempelvis musik for medarbejdere i arbejdstiden er blevet anset for offentlig fremførelse, har der således været tale om forsamlinger af ansatte på samme lokalitet af mere end 40 medarbejdere. Der foreligger ikke tidligere trykt praksis, der har taget stilling til, at fremførelse i en erhvervsvirksomhed for en større kreds, forudsætter samtidig tilstedeværelse på samme lokalitet.

(U 2007.1581 H)

Denne artikel bringes af Forum Advokater – Lovorientering som led i et samarbejde med advokatfirmaet Bender von Haller Dragsted. Bender von Haller Dragsted leverer juridiske nyheder om it-ret til Lovorientering.

70 22 88 50 Kontakt Advokater