Print

Denne sag handler om et eventuelt erstatningsansvar for en bank, som ikke i forbindelse med et bankskifte havde rådgivet om ophør af erhvervsevnetabsforsikring.

Sagens baggrund var, at en person i 1994 i forbindelse med en kapitalpensionskonto i en bank tegnede en erhvervsevnetabsforsikring hos et forsikringsselskab.

Året efter blev personen udsat for en arbejdsulykke.

Måneden efter samme år overførte personen sin kapitalpensionskonto til en anden bank og i forbindelse med bankskiftet ophørte forsikringen.

Gennem den nye bank tilmeldte personen sig en forsikring hos et andet forsikringsselskab.

To år efter fastsatte Arbejdsskadestyrelsen et stort erhvervsevnetab, og personen anmeldte arbejdsskaden til såvel det forsikringsselskab, hvori han oprindelig havde været forsikret hos den første bank og til det forsikringsselskab han blev forsikret hos efter bankskiftet.

Det førstnævnte forsikringsselskab afviste kravet med den begrundelse, at forsikringen var ophørt for længst. Det nye forsikringsselskab afviste kravet med den begrundelse, at forsikringen ikke var i kraft på ulykkestidspunktet. En klage, indgivet til Ankenævnet for Forsikring, blev afvist.

Personen anlagde herefter erstatningskrav mod den bank, han havde overført sin kapitalpensionskonto til med påstand om rådgiveransvar under henvisning til, at banken ved bankskiftet var klar over, at personen havde tegnet en erhvervsevnetabsforsikring i et forsikringsselskab, at han ønskede forsikringsdækningen opretholdt, og at han var sygemeldt på grund af en arbejdsskade.

Højesteret fandt det ikke godtgjort, at banken var bekendt med, at der var knyttet en erhvervsevnetabsforsikring til personens kapitalpension. Højesteret fandt heller ikke grundlag for at antage, at det pengeinstitut, hvortil personen skiftede, havde særlig anledning til at undersøge dette. Der forelå således ikke oplysninger om, at det dengang var almindeligt forekommende (1995), at der var tilknyttet erhvervsevnetabsforsikring til kapitalpensionskonti, eller om det var kutyme, at et pengeinstitut i forbindelse med en kundes anmodning om overførsel af en kapitalpensionskonto fra et andet pengeinstitut undersøgte, om der til kontoen var knyttet en erhvervsevnetabsforsikring.

Herefter var der ikke grundlag for at fastslå, at banken havde handlet erstatningspådragende.

(Højesterets dom af 29. oktober 2007 i sagen 118/2006, 2. afd., UfR Nyhedsservice 2007/46 p. 127).