Ansættelsesaftale om manglende betaling for overarbejde

Ansættelsesaftale om manglende betaling for overarbejde

En pædagogmedhjælper blev ansat på en kostskole for perioden 1. februar 1999 til 31. juli 1999 med en månedsløn på 13.500 kr. I ansættelseskontrakten anførtes bl.a., at den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid udgjorde minimum 37 timer, men at arbejdstiden i øvrigt var uden øvre grænse, idet medhjælperen skulle stå til rådighed, hvilket der var taget højde for lønmæssigt. Medhjælperen tog ved sin ansættelse ophold på skolen, og der blev i månedslønnen fratrukket et beløb for kost og logi. Medhjælperen blev bortvist i april 1999 uden tilstrækkeligt grundlag og havde derfor krav på løn for den resterende del af ansættelsesperioden.

Aftalen i ansættelseskontrakten om en månedlig løn på 13.500 kr. uden overgrænse for arbejdstiden måtte karakteriseres som en grov udnyttelse af medhjælperens arbejdskraft, og aftalen måtte anses for ugyldig i medfør af aftalelovens § 33 og § 36, for så vidt den gik ud på, at der ikke skulle betales for overarbejde. I medfør af aftalelovens § 36 og almindelige arbejds- og ansættelsesretlige principper skulle arbejdsgiveren herefter betale medhjælperen for 286,50 timers overarbejde i februar og marts 1999.

(UfR 2002.222Ø)

70 22 88 50 Kontakt Advokater