Roskilde Idræts Unions bestyrelse har gennemgået de mange indstillinger til årets idrætspriser og herunder udpeget årets modtager af Forumadvokater’s Lederpris. Advokat Allan Ohms uddelte lederprisen på RIUs årsmøde fredag den 4. februar 2011 til
Peter Hvilsom
Himmelev Veddelev Boldklub
Prisen gives til Peter, som har været formand for Himmelev Veddelev Boldklub i 11 år, og før den tid virkede han som ungdomsformand. Peter er Mr. HVB. Han er klubbens ansigt udadtil og han har kontakten til klubbens samarbejdspartnere. Han sidder som klubbens repræsentant i bestyrelsen fra FCR. Han er manden bag klubben udvikling til Danmarks bedste bredde fodboldklub i 2010. Klubben der i dag har omkring de 1.000 medlemmer.
Peter er manden der kan få tingene til at glide i en ”lille klub” med mange medlemmer, og han er manden der får tingene til at gå op i en højere enhed når det for lille antal fodboldbaner skal fordeles bedst muligt til størst tilfredshed hos brugerne.
Han er en dygtig leder og er altid en person, som man kan gå til med interne udfordringer, som man skal have løst. Han er altid den der er god for et god råd eller som en støtte at have med på diverse møder.
Peter er hovedmanden bag klubbens succesfulde comeback på Roskilde Festival, som har ført til igen et pænt beløb ned i klubkassen hvert år.
Han er en ydmyg person i forhold til sin egen betydning, og han sætter aldrig sig selv foran andre medlemmer, selv om han med rette burde og kunne gøre det.
Prisen uddeles én gang årligt og i betragtning kan komme enhver, som i en årrække har virket som leder indenfor idrætten i Roskilde Berettiget til at stille forslag er såvel enkeltpersoner som lokale idrætsklubber. Roskilde Idræts Union´s bestyrelse udvælger årets prismodtager ud fra de indkomne emner, og prisen overrækkes i forbindelse med årets Idrætsfest i Roskilde Hallerne.
Prismodtageren modtog en check på 5.000 kr, som skal bruges til rejser eller kurser med idrætslige formål.
Prisen er sponseret af Forum Advokater, Roskilde.