Kreditor havde ved skrivelse af 17. juni 2008 anmodet fogedretten om at indkalde skyldner med henblik på at få afbrudt forældelse af renter. Kreditor var vidende om, at skyldner havde afgivet insolvenserklæring i en anden sag. Når en skyldner har afgivet en insolvenserklæring i en anden sag afviser fogedretten som udgangspunkt andre begæringer om udlæg, der indkommer i en periode af 6 måneder efter insolvenserklæringens afgivelse, jfr. Retsplejelovens § 490, stk. 1. Debitor er i denne periode som udgangspunkt fredet.
I Retsplejelovens § 490, stk. 3 er der dog en undtagelse hertil, idet fogedretten for at afbryde forældelsen kan fremsende en skriftlig opgørelse af kravet til debitor og fremkommer debitor ikke med indsigelse inden for en af fogedretten nærmere fastsat frist, anses kravet for at være anerkendt og forældelsen er afbrudt som havde der været afholdt et fogedretsmøde.
Fogedretten i Horsens valgte at fortolke denne bestemmelse således, at den kun skulle anvendes, såfremt forældelsen var nært forestående – eksempelvis ved at kravet ville blive forældet i fredningsperioden på 6 måneder. Kreditors fogedrekvisition var fremsendt 17. juni 2008 og den var indsendt med henblik på at afbrydelse forældelsen af renter, der tidligst ville blive forældet i 2010. Henset til, at forældelsen af renter ikke var nært forestående valgte fogedretten i Horsens at afvise begæringen om foretagelse af udlæg under henvisning til, at skyldner i en anden sag 13. marts 2008, hvilket vil sige ca. 3 måneder forinden, havde afgivet insolvenserklæring.
Kreditor kærede kendelsen til Landsretten, idet kreditor ikke var enig i Fogedrettens fortolkning af Retsplejelovens § 490, stk. 3 om, at forældelsen skulle være nært forestående førend fogedretten skulle foretage forkyndelse på skriftligt grundlag efter Retsplejelovens § 490, stk. 3.
Landsretten hjemviste sagen til fornyet behandling i fogedretten, idet Landsretten var enig med kreditor i, at der ikke er noget tidsmæssigt krav i Retsplejelovens § 490, stk. 3 om, at forældelsen skal være nært forestående.
(Kendelsen er refereret i Ugeskrift for Retsvæsen 2009 side 1301v)
Kommentar:
Kendelsen har indtil videre afklaret enhver form for tvivl omkring fortolkningen af Retsplejelovens § 490, stk. 3, idet der forud herfor var uenighed om, hvorvidt man kunne få gennemført en fogedforretning mod en skyldner med henblik på afbrydelse af forældelse, selvom ens krav ikke ville blive forældet i fredningsperioden på 6 måneder efter debitors afgivelse af insolvenserklæring.
Kendelsen viser, at selvom der er omkring 2 år indtil forældelsen indtræder, kan kreditor vælge at få gennemført fogedforretningen og dermed afbryde forældelsen.
I den pågældende sag, hvor kreditors krav ikke ville blive forældet førend fredningsperioden var udløbet, ville kreditor reelt have været bedre stillet ved at afvente fredningsperiodens udløb og herefter anmodet om at få debitor indkaldt til et nyt fogedretsmøde, hvor kreditor ville have mulighed for at udspørge debitor om dennes økonomiske forhold. Ved anvendelsen af Retsplejelovens § 490, stk. 3 indkaldes debitor som anført ikke til et fogedretsmøde, idet kravet alene forkyndes for debitor skriftligt uden at man får nærmere kendskab til debitors økonomiske forhold.
Bestemmelsen i Retsplejeloven § 490, stk. 3 må dog fortsat anses for havende størst betydning i sager, hvor ens krav forældes i fredningsperioden, idet man i disse situationer er nødt til at få kravet forkyndes over for debitor for at undgå, at kravet fortabes grundet forældelse.
Kendelsen er den første kendelse omkring Retsplejeloven § 490, stk. 3 og den er afsagt af Vestre Landsret. Vi må nu afvente, hvorvidt Østre Landsret anlægger samme fortolkning som Vestre Landsret. Landsretterne har tidligere haft forskellige fortolkninger vedrørende fogedsager, idet der tidligere har været forskellig retstilstand omkring fortolkningen af tvangsfuldbyrdelsesklausuler i frivillige forlig.