Københavns Byret har netop afsagt dom i en sag, der viser at det er afgørende vigtigt at overholde de formelle og de juridiske regler, når ægtefæller handler med hinanden.
I denne sag blev en lejlighed oprindeligt købt for 4,95 mio. kr. i 1999 af en mand, og han solgte den allerede året efter videre til hustruen for knap 3 mio. kr.
Problemet var – ifølge retten – at hustruen dermed havde fået lejligheden til under markedsprisen, og dermed var der i et vist omfang tale om en gave mellem ægtefæller, og den slags skal tinglyses i en ægtepagt for at være juridisk gyldig.
Ejeren solgte lejligheden for 20 millioner kroner efter at mandens konkursbo havde gjort indsigelse overfor kvinden. Køberen vurderedes at være i god tro. Konkursboet fik fogedretten til at holde fast i købesummen (gøre arrest) indtil en retssag kunne afgøre om konkursboet havde ret til købesummen.
Sagen har været behandlet ved Københavns Byret, og dommen faldt fredag, og den gav konkursboet medhold, Elsebeth Schlüter blev dømt til at betale 12.922.372,52 kr. plus renter fra december 2015, da sagen blev anlagt. Dertil kommer, at hun skal betale modpartens sagsomkostninger for 464.190 kr.
Konkursboet havde krævet 16,6 mio. kr., men dommeren fandt det godtgjort, at en del af provenuet var blevet brugt til at indfri gammel gæld, og som skulle trækkes fra i den endelige opgørelse. Derfor betyder dommen heller ikke, at hun får frigivet penge til sig selv, skriver JP Finans.
KOMMENTAR: Det er værd at bide mærke i, at tilbagebetalingskravet kom meget sent. Først godt 15 år efter overdragelsen. Og bordet fanger, også selvom parterne jo har indrettet sig i tillid til at overdragelsen fra 1999 var helt i orden. Problemet i sagen er, at lejligheden blev overdraget til under købspris og retten mente, at der var tale om et gaveelement på mindst 400.000 kroner. Hvis manden dengang havde overført gaven via en ægtepagt, der var blevet tinglyst, så havde hustruen i dag været ca. 15 millioner kroner rigere.
Læs om ægtepagter her