Sagen drejer sig om beskatning af skønsmæssigt ansat udlejningsværdi. Skatteyderen og dennes søster havde arvet en ejerlejlighed, som de udlejede til skatteyderens datter for en månedlig leje på 3.200 kr. Markedslejen udgjorde 4.500 kr. Skatteyderen var blevet anset for skattepligtig af sin andel af en skønsmæssigt ansat udlejningsværdi fastsat til markedslejen. Landsretten havde fundet, at der ikke under de foreliggende omstændigheder forelå hjemmel til beskatning af fiktiv lejeindtægt. Foruden hjemmelsspørgsmålet havde landsretten lagt vægt på, at medejeren ikke var blevet beskattet tilsvarende, og at forskellen mellem den aftalte leje og markedslejen var begrænset. Højesteret fandt, at fiktionsbeskatningen havde hjemmel i statsskattelovens § 4, litra b, om skattepligt af bl.a. indtægt ved udlejning af fast ejendom sammenholdt med bestemmelsens 2. pkt. om lejeværdi af egen bolig.
(TfS 2002.967 HD).
Kommentar: Med dommen er det nu fastslået, at der er hjemmel i statsskattelovens § 4 til at beskatte en fiktiv lejeindtægt, og at den fiktive lejeindtægt skal fastsættes til markedslejen. Dette spørgsmål har ellers været meget omdiskuteret. Sagen får betydning for alle de forældrekøb, som er etableret i de seneste 10 år. Med dommen er der ingen tvivl om, at forældrene skal fastsætte lejen til markedslejen.