Arbejdstager, der var fritstillet i opsigelsesperioden, var ikke forhindret i at holde ferie grundet sygdom.
Sagens fakta:
Arbejdstager, AT, blev i 2004 opsagt fra sin stilling i Bane Danmark, og blev fritstillet i opsigelsesperioden. AT havde ubenyttet ferie fra året 2003, og af opsigelsesskrivelsen fremgik det, at man fra Bane Danmarks side forventede, at denne ferie ville blive brugt i fritstillingsperioden.
AT mente sig imidlertid for syg til at arbejde, hvorfor hun derved også var for syg til at holde ferie. I anledning heraf sygemeldte AT sig uopfordret til Bane Danmark uagtet at hun principielt var fritstillet. AT raskmeldte sig ikke siden hen, og fremsendte ingen lægeerklæring for sygdommen.
Under sin sygemelding havde AT dog flere vagter på sine øvrige job – stillinger som servicemedarbejder på bl.a. Damhuskroen og i Bella Center. AT oplyste ikke Bane Danmark om arbejdet efter sygemeldingen, da hun mente sig fritstillet.
Bane Danmark gjorde gældende, at når AT havde været i stand til at arbejde i fritstillingsperioden, måtte hun også være i stand til at holde ferie. Dette gav Sø- og Handelsretten medhold i, idet retten ikke fandt, at AT havde løftet bevisbyrden for, at hun reelt havde været syg i hele fritstillingsperioden. AT skulle kunne bevise, at hun ikke havde været i stand til at påbegynde ferie på grund af sygdommen, og da hun ikke kunne det – på grund af deltidsarbejdet – havde hun ikke været berettiget til ikke at påbegynde afholdelse af ferie.
Sø- og Handelsretten lagde i den forbindelse særlig vægt på, at der var tale om et ikke ubetydeligt antal vagter, samt at en lægeerklæring først blev forelagt såvel retten som Bane Danmark efter sagens anlæg. Efter omstændighederne var dette ikke tilstrækkeligt til at skabe en formodning for sygdom, hvorfor AT måtte tåle, at Bane Danmark modregnede de udbetalte feriepenge i den løn hun havde fået gennem hendes sideløbende arbejde, da man efter ferieloven ikke kan få feriepenge (forstået som penge i ferieperioden) fra flere arbejdsgivere.
SHD af 13. marts 2007 (F-4-06)
Kommentar:
Ferieloven opstiller visse krav til afholdelsen af ferie. Blandt andet kan en arbejdstager ikke pålægges at afholde ferie, såfremt vedkommende er syg ved feriens begyndelse. Af afgørelsen ses, at det er arbejdstageren der skal bevise sygdommens tilstedeværelse. Sygdom vil i de fleste tilfælde kunne bevises ved fremlæggelse af en lægeerklæring.
I afgørelsen blev en lægeerklæring først fremlagt efter sagens anlæg, hvilket var for sent, ligesom den lægeerklæring, der blev fremlagt, ikke var fyldestgørende i forhold til arbejdstagerens specifikke sygdomsforløb.
Det kan formentlig ikke kræves, at arbejdstageren overhovedet intet arbejde har i en sygdomsperiode, idet der naturligvis må være et vist spillerum for arbejdstageren til at forsøge at arbejde. I en sag som den foreliggende, hvor ATs sygdom bestod i stress og muskelsmerter som følge af et overfald, kan sygdommen veksle i intensitet over tid. Til eksempel kan en arbejdstager med dårlig ryg have såvel gode som mindre gode perioder, og det må derfor anerkendes, at arbejde kan forsøges genoptaget. Dette vil ikke automatisk afbryde en sygdomsperiode – i hvert fald ikke, hvis arbejdstageren bliver syg igen efter ganske kort tid, og sygdommen kan henføres til den årsag, der oprindeligt lå til grund for sygemeldingen.
Sø- og Handelsretten lægger netop vægt på, at der har foreligget et ikke ubetydeligt antal vagter. Det præcise timeantal bliver af Bane Danmark angivet til at være 276, hvilket formentlig svarer til en halvtidsstilling. Formuleringen ikke ubetydeligt indikerer, at et ubetydeligt antal vagter (arbejdstimer), som ovenfor anført, formentlig ville have lempet arbejdstagerens bevisbyrde mht. sygdommens tilstedeværelse på tidspunktet for påbegyndelsen af ferien.
Sø- og Handelsretten er således af den opfattelse, at i det øjeblik en person bliver rask skal ferie i en fritstillingsperiode påbegyndes. Muligheden for at tage arbejde er derfor ensbetydende med en forpligtelse til at påbegynde ferie.