Værneting
Værneting er spørgsmålet om, hvor en retssag skal anlægges og føres.
Ved hvilken domstol en sag skal anlægges, hvis der opstår uenighed mellem aftaleparter med bopæl i hver sit EU-land, afhænger af, om der er indgået en værnetingsaftale og af EU-Domsforordningen. Udgangspunktet efter EU-domsforordningen er, at hvis parterne ikke på forhånd har aftalt, hvor en retssag skal anlægges, skal sagen anlægges der, hvor sagsøgte har sin bopæl.
Der findes imidlertid en række undtagelser til dette udgangspunkt, herunder eksempelvis reglen om kontraktværneting, hvor der lægges vægt på den for kontrakten “karakteristiske ydelse”. Vedrører sagen for eksempel en betalingsforpligtelse, og fastslår lovvalgsreglerne, at det er dansk ret, som skal finde anvendelse, vil man ved at følge reglen om kontraktværneting nå frem til, at den karakteristiske ydelse består af selve betalingen, og da der i dansk ret er et princip om, at “pengeskyld er bringeskyld”, skal betalingen finde sted på kreditors bopæl. Den karakteristiske ydelse skal altså leveres til kreditors bopæl, og det er derfor kreditors bopæl, der bliver værneting.
Stikord: Forumvalg, EU-Domsfordringen, kontrakter - internationale
