Print

I den personligt drevne virksomhed, hvor virksomheden ikke er etableret i selskabsform, foretages beskatningen af virksomheden hos den bagvedstående ejer. Som udgangspunkt sker der altså en fuldstændig sammenblanding af den private økonomi og virksomhedens økonomi.

Til forskel fra beskatningen af den almindelige private person, har personen, der driver en selvstændigt drevet virksomhed, mulighed for at få fradrag for driftsrelaterede udgifter i virksomheden. Som udgangspunkt er det virksomhedens ejer, der skal kunne bevise, at udgifter har været nødvendige til at drive virksomheden, idet alternativet er, at udgifterne anses som afholdt i privat øjemed og dermed ikke kan give fradrag i den skattemæssige indkomst.

Der kan være stor forskel på den skattemæssige virkning af, om udgiften afholdes af virksomheden eller af ejeren. Dette er eksempelvis tilfældet med renter. Hvis renteudgiften påhviler ejeren, kan der alene opnås et ligningsmæssigt fradrag, mens renterne kan fradrages fuldt ud, hvis renteudgiften afholdes af virksomheden.

Ligeledes har den personligt drevne virksomhed mulighed for at afskrive på driftsmidler og eventuelle faste ejendomme, som virksomheden har købt til drift af virksomheden, men også her er det virksomhedens ejer, der skal kunne bevise, at erhvervelserne er brugt i virksomheden.

Som et alternativ til at lave en potentiel fuldstændig sammenblanding af privatøkonomien og virksomhedens økonomi – og en deraf følgende bevisproblematik overfor skattemyndighederne – kan ejeren vælge at blive tilsluttet den såkaldte virksomhedsskatteordning. Det er en ordning, der har til formål at sidestille den personligt drevne virksomhed med den måde, kapitalselskaber beskattes på, og dermed opdele den private økonomi i forhold til virksomhedens økonomi.

Ordningen fjerner i stort omfang førnævnte bevisusikkerhed om hvor indtægter og udgifter hører til.

Ordningen medfører, at der kan opspares et overskud i virksomheden, som kan bruges til konsolidering uden, at indehaveren beskattes fuldt ud af det. Først når indehaveren vælger at hæve et overskud og få det udbetalt, skal det medregnes i den personlige indkomst i det år, hvor det hæves.

Der gælder særlige regler for, hvordan et beløb kan udtages af virksomheden, herunder krav til hvilken rækkefølge beløbet kan udtages i. Eksempelvis skal et opsparet overskud hæves forud for de midler, der oprindeligt blev indskudt i ordningen, da disse fungerer som en slags egenkapital og består af allerede beskattede midler.

Der gælder endvidere særlige regnskabskrav, og det er yderligere et krav, at virksomhedsordningen anvendes for hele virksomheden i minimum et helt indkomstår ad gangen.