Print

Personer, der har fast bopæl i Danmark, skal betale skat efter dansk skatteret til den danske stat. Det betyder, at langt de fleste danske statsborgere betaler skat til Danmark.

Som udgangspunkt skal der betales skat af alle indtægter, som den pågældende person modtager, hvad enten det er i form af løn, gaver, gratialer eller andet, og det har i den forbindelse ikke betydning, i hvilken form indtægten optræder. Hvis lønnen eksempelvis udbetales i form af aktiver, skal aktiverne værdifastsættes, og der skal betales skat heraf.

Det forhold, at der kun skal betales skat af indtægter betyder, at der ikke skal betales skat at den formue, som man allerede har erhvervet – uanset hvordan den fremtræder (kontanter, fast ejendom, øvrige aktiver m.v.)

Som almindelig lønmodtager har man mulighed for at opnå visse fradrag i sin skattemæssige indkomst. Det gælder særlig udgifter, der er direkte forbundet med erhvervelsen af indtægten. Det typiske fradrag er befordringsfradraget, som gives på baggrund af, hvor langt den enkelte har til arbejde. Befordringsfradraget er et såkaldt ligningsmæssigt fradrag. Det betyder, at fradraget opgøres fuldt ud men kun trækkes fra i kommuneskatten. For de fleste udgør kommuneskatten ca. 30 %, hvorfor befordringsfradraget kun får en skattemæssig værdi på ca. 1/3. Ud over befordringsfradraget er alle berettiget til er personfradrag, der udgør samme beløb uanset hvem man er.

Den enkeltes skatteprocent beregnes ud fra flere faktorer, hvor to er særlig fremtrædende, nemlig hvor i landet man bor, da der er forskel på, hvilken skatteprocent de enkelte kommuner opererer med, og hvor meget man tjener. Den skattepolitik, der føres i Danmark, går ud på, at de bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder – forstået på den måde, at jo mere man tjener, jo mere skal man gennem skatten bidrage til samfundets opretholdelse.

Skatteprocenten afhænger også af hvilken form for indkomst, der er tale om. Traditionelt opdeles indkomst i personlig indkomst, aktieindkomst og kapitalindkomst. Personlig indkomst er alle de indkomster, der ikke er aktie- eller kapitalindkomst. Begge indkomsttyper er udtømmende opregnet i bestemmelser i personskatteloven.

Aktieindkomst beskattes selvstændigt og omfatter primært udbytte fra investering i aktier samt fortjeneste (eller tab) opnået gennem salg af aktier. Skatteprocenten afgøres ud fra størrelsen af udbyttet eller fortjenesten i henhold til den såkaldte progressionsgrænse.

Kapitalindkomst omfatter eksempelvis renteindtægter og –udgifter, skattepligtige gevinster og tab efter kursgevinstloven og fortjeneste eller tab opgjort i medfør af ejendomsavancebeskatningsloven. Kapitalindkomsten opgøres som nettobeløb således at eksempelvis renteindtægter modregnes i renteudgifter, før beløbet medtages i den skattemæssige opgørelse.

Ejendomsavancer – det vil sige fortjenester ved salg af fast ejendom – medregnes også i kapitalindkomsten og beskattes dermed som udgangspunkt. Beskatning kan imidlertid i visse tilfælde undgås, hvis man som boligejer er omfattet af den såkaldte parcelhusregel. Parcelhusreglen er et udtryk for, at hr. og fru Danmark kan købe og sælge ”almindelige” parcelhuse beliggende på grunde af almindelige størrelser, uden at blive beskattet af en eventuel gevinst. Det kræver dog først og fremmest, at hr. og fru Danmark har beboet ejendommen mens de har ejet den – og at huset derfor har tjent til familiens fælles bolig.

Den enkelte person har pligt til selv at indberette sine indkomster og eventuelle fradrag på selvangivelsen. Man skal således ikke regne med at få sit befordringsfradrag, hvis man ikke selv angiver dette. Flere indtægter indberettes direkte til SKAT af ens arbejdsgiver og ens bank eller kreditforening.