Print

Sagens forberedelse er alt det, der foregår inden det endelige møde i retten, der kaldes hovedforhandlingen.

Uanset ved hvilken ret, sagen føres, er fremgangsmåden stort set den samme og følger nedenstående forløb.

STÆVNING

En retssag indledes med at en part eller dennes advokat afleverer en stævning til retten. Stævningen skal opfylde visse formkrav og afleveres til den ret, hvor den person eller virksomhed, som man ønsker at rette kravet mod, bor. Med mindre man har opnået fri proces til sagen, skal der sammen med stævningen betales en retsafgift, der beregnes på baggrund af den værdi, som kravet i stævningen har.

Retsafgiftsloven fastsætter reglerne for, hvordan retsafgiften skal beregnes.

Når stævningen er modtaget af retten, er sagen anlagt og retssagsprocessen iværksat. Stævningen vil herefter blive meddelt (forkyndt) til den part, som kravet retter sig mod.

Den part som anlægger sagen kaldes sagsøger og den part, som sagen anlægges mod kaldes sagsøgte.

SVARSKRIFT

Efter stævningens indgivelse følger der en række skriftsveksling mellem parterne. I første række har sagsøgte mulighed for at besvare stævningen inden for en frist som retten fastsætter. Svarer sagsøgte ikke eller svarer sagsøgte for sent, vil retten afslutte sagen på det foreliggende grundlag og i de fleste tilfælde afsige en dom efter sagsøgerens krav (påstand). Sagsøgte har således kun mulighed for at forsvare sig ved at aflevere et svarskrift. Det er derfor særdeles vigtigt at være opmærksom på de frister, som retten fastsætter.

PROCESSKRIFTER

Sagsøgeren får herefter mulighed for at kommenterer på indholdet af svarskriftet. Det sker ved indlevering af en replik. Herefter har sagsøgte igen mulighed for at meddele retten og sagsøgeren sin opfattelse af sagen og kommentere på det materiale, der senest er kommet frem i sagen. Dette sker i en duplik.

I princippet bestemmer parterne selv, hvor mange processkrifter, de vil skrive. Formålet med denne skriftveksling er, at parterne overfor retten og hinanden skal præcisere, hvad det er de er uenige om, hvilke faktiske forhold parterne lægger vægt på, hvilken bevisførelse parterne vil præsentere for retten og hvilken juridisk begrundelse parterne støtter deres krav på.

Selve forberedelsen af retssagen i form af skriftsveksling og forberedende retsmøde, er derfor en stor og vigtig del af retssagsforløbet..

DET FORBEREDENDE RETSMØDE

Under forberedelsen indkalder retten, parterne eller deres advokater til et forberedende retsmøde, der ofte holdes som et telefonmøde syn og skøn. Ved dette møde kan parterne, advokaterne og dommerne drøfte sagens problem og hvad der videre skal ske under forberedelsen, herunder eksempelvis om der skal afholdes et syn og skøn.