Print

En retssag kan være en hård, opslidende og langvarig proces, hvis forløb sagtens kan vare mellem 6 og 18 måneder. Samtidig kan en retssag være en økonomisk belastning for retssagens parter.

Det er vigtigt at være bevidst om, at en retssag ikke er det samme som retfærdighed i moralsk forstand. Juraen er mere firkantet end de sager, den skal afgøre. Det fører til, at der ofte er to skuffede parter i en retssag.

Derfor bør man altid forud for et eventuelt sagsanlæg nøje overveje de fordele og ulemper, som er forbundet med en retssag, herunder retssagens tidsmæssige perspektiv..

Er der tale om en mindre inkassosag, er det særligt omkostningerne ved retssagen, der må overvejes i forhold til det beløb, man ønsker indkrævet.

Det er altid vigtigt at forholde sig til sagens omkostninger forud for en beslutning om at anlægge en retssag. Alle sager indebærer en risiko for, at sagen enten juridisk eller bevismæssigt ikke står så stærkt som man havde regnet med. Det er det man kalder ”procesrisikoen”

Det er først ved retssagens afslutning, i forbindelse med dommen, at dommeren afgør, hvordan sagens omkostninger skal fordeles mellem parterne. Det er derfor vigtigt allerede tidligt i forløbet at få sat beløb på ”procesrisikoen”.

Er der tale om en tvist vedrørende større værdier, er det udover sagsomkostningerne, særligt relevant at overveje faktorer som den bevismæssige usikkerhed, tidsforløbet og de krav, retssagen stiller til ens eget bidrag og deltagelse. En retssag kræver aktiv deltagelse fra sagens parter og et godt samarbejde med den advokat, som fører sagen.

I civile sager (sager vedrørende almindelige borgeres krav) gælder, det man kalder forhandlingsprincippet, hvilket medfører, at byrden ved at fremskaffe det nødvendige bevismateriale og fremføre de relevante juridiske argumenter, hviler på parterne. Ved afgørelsen af en retssag skal dommeren som udgangspunkt kun tage stilling til det materiale parterne så at sige bringer inde i sagen. Ansvaret for, at retten har de nødvendige oplysninger, påhviler parterne. Derfor kræver det både ressourcer og engagement at være part i en retssag.

I relation til sagens bevismæssige stilling, kan det være relevant forud for et eventuelt sagsanlæg, at overveje om der skal foretages sikring af bevis inden retssagen. Dette kaldes en isoleret bevisoptagelse og kan bestå i et syn og skøn eller afhøring af et vidne. Formålet med en sådan bevisoptagelse inden sagsanlægget er at sikre beviser, som måske ellers ville være i risiko for at gå tabt.

Hvis en sådan bevisoptagelse skal have bevismæssig vægt under en eventuel efterfølgende retssag, er det vigtigt at begge parter får mulighed for at varetage sine interesser og at retten har tilladt bevisoptagelsen.

Både omkostnings- og tidsmæssige overvejelser kan tale for at søge at opnå en forligsmæssig løsning af konflikten med den anden part. Et forlig medfører oftest, at begge parter ikke får fuldstændig ret og kræver derfor at parterne bevæger sig bort fra det principielle ståsted, som de måtte have indtaget.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at der eksisterer flere alternativer til en retssag, eksempelvis retsmægling og mediation.

Hvis du er i tvivl om, hvilke skridt du skal tage i relation til en opstået tvist, og hvordan du konkret bærer dig ad, bør du drøfte spørgsmålet med en advokat.