Emner

Lovvalg

Lovvalg

Den internationale privatret er betegnelsen for det regelsæt, der fastslår, efter hvilket lands regler et retsforhold skal afgøres. Den internationale privatrets regler afgør således ikke selve det omtvistede retsforhold, men anviser det land, hvis materielle retsregler lægges til grund for afgørelsen.

Med CISG-konventionen (Convention on Contracts for the International Sale of Goods) fra 1980 blev behovet for lovvalgsklausuler i internationale købsaftaler mindsket, idet CISG-konventionen fungerer som en international købelov, som de ratificerende lande forpligter sig til at anvende i internationale køb. Efter dansk ret skal CISG således positivt være fravalgt af parterne i en international købsaftale, hvis parterne ønsker et andet lovvalg.

CISG-konventionens regler finder som udgangspunkt ikke anvendelse på forbrugerkøb, det vil sige, når købsaftalen indgås mellem en privat forbruger og en erhvervsdrivende sælger. I et sådant tilfælde skal de internationale lovvalgsregler i stedet anvendes.

De internationale lovvalgsregler udgør et kompliceret regelkompleks og det må derfor klart tilrådes, at søge advokat i forbindelse med udarbejdelsen af grænseoverskridende kontrakter.

Stikord: Lovvalg, cisg, international ret

70 22 88 50 Kontakt Advokater