Print

Hovedparten af alle inkassosager vedrører den situation, hvor kreditor har udført et stykke arbejde for debitor. Kreditor fremsender efterfølgende en faktura til debitor med en betalingsfrist, som debitor ikke overholder.

Man skal i den forbindelse som kreditor være opmærksom på, at chancerne for at få inddrevet et beløb er langt større, når kravet er i frisk erindring. Det er derfor vigtigt som kreditor at have en fast procedure for fakturering og for udsendelse af rykkerskrivelser. En fast og hurtig procedure for fremsendelse af faktura og rykkerskrivelser er således med til at forhindre, at inkassosager opstår og letter inddrivelsen i de sager, hvor inkassoskridt er nødvendige.

Man skal som kreditor i forbindelse med udformningen af rykkerskrivelserne være opmærksom på rentelovens regler om rykkergebyrer og inkassoomkostninger.

Det fremgår således af rentelovens § 9b, stk. 2, at kreditor højest kan kræve kr. 100,00 i rykkergebyr for hver rykkerskrivelse. Herudover fremgår det, at man maksimalt kan opkræve rykkergebyrer tre gange vedrørende samme krav. Endelig fremgår det, at man kun kan kræve gebyr for rykkerskrivelser, der er sendt med mindst 10 dages mellemrum, og hvor der i rykkerskrivelserne tillige skal være givet en betalingsfrist på mindst 10 dage.

Hvis ikke disse krav overholdes, er konsekvensen, at der ikke kan opkræves rykkergebyrer hos debitor.

Foruden rykkergebyrer har man som kreditor mulighed for at få dækket rimelige og relevante omkostninger (inkassoomkostninger) til udenretlig inddrivelse af fordringen (inkasso), jf. rentelovens § 9a, stk. 1. Justitsministeriet har med hjemmel i rentelovens § 9a, stk. 3 fastsat maksimumbeløb for størrelsen af de inkassoomkostninger man kan opkræve hos debitor. Det bemærkes i den forbindelse, at størrelsen af inkassoomkostningerne beror på gældens størrelse.

Det er dog en betingelse for at kunne pålægge debitor at betale inkassoomkostninger, at debitor forinden har fået en frist på mindst 10 dage til at betale det skyldige beløb, hvilket skal fremgå af en rykker, der fremsendes til debitor, ligesom der skal fremgå, at manglende betaling vil medføre, at gælden vil blive taget til inkasso, samt at omkostningerne forbundet hermed vil blive pålagt debitor.

Vi anbefaler derfor, at der i den sidste rykkerskrivelse, der fremsendes til debitor før sagen sendes til inkasso, fremgår følgende passus:

”Såfremt det skyldige beløbet ikke betales inden 10 dage fra dato, vil fordringen uden yderligere varsel blive overdraget til inkasso. Der vil blive pålagt inkassogebyr på kr. 100,00 og derudover inddrivelsesomkostninger ved inkassoskridt hos vor interne inkassoafdeling, eksternt inkassobureau eller vores advokat.”

Hvis ikke debitor reagerer på rykkerskrivelsen, kan sagen sendes til inkasso hos advokat, som vil kunne pålægge inkassoomkostninger i forbindelse med den første skrivelse til debitor.

Den udenretlige inddrivelse hos advokat vil som udgangspunkt bestå i fremsendelse af inkassopåkrav sammen med en skylderklæring, hvori debitor har mulighed for at anerkende gældens størrelse og på den måde undgå de yderligere omkostninger, der er forbundet med indgivelse af stævning eller betalingspåkrav til retten. Debitor vil ligeledes have mulighed for at fremkomme med et forslag til en afdragsordning.

Reagerer debitor ikke på inkassoskrivelsen samt eventuelle rykkere, er det nødvendigt at fortsætte med en indenretlig inddrivelse af kravet (indbringelse af sagen for retten).

Underskriver debitor skylderklæringen, men er ude af stand til at afdrage på gælden, har kreditor mulighed for at indbringe sagen for fogedretten med henblik på foretagelse af udlæg.