Print

Retten til fri foreningsdannelse er sikret ved grundlovens § 78, hvori det hedder:

“Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at danne foreninger i ethvert lovligt øjemed.

Stk. 2. Foreninger, der virker ved eller søger at nå deres mål ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning af anderledes tænkende, bliver at opløse ved dom.

Stk. 3. Ingen forening kan opløses ved en regeringsforanstaltning. Dog kan en forening foreløbig forbydes, men der skal da straks anlægges sag imod den til dens opløsning.

Stk. 4. Sager om opløsning af politiske foreninger skal uden særlig tilladelse kunne indbringes for rigets øverste domstol.

Stk. 5. Opløsningens retsvirkninger fastsættes nærmere ved lov.”

Der er altså en ret til at stifte en forening. Du kan spørge, om der i visse situationer gælder en pligt til at være medlem af en forening?

Det er vores erfaring, at der på dette område blandt ikke foreningskyndige hersker nogen usikkerhed.

Mange husker i den forbindelse de efterhånden mange sager om fagforeninger og de såkaldte eksklusivaftaler. Nogen ved også, at der findes en lov, som kaldes “foreningsfrihedsloven”. Men det er kun en lov, der bestemmer, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager, fordi denne er medlem af en forening eller en bestemt forening.

Udgangspunktet er, at du selv bestemmer, om du vil være medlem af en forening.

Alligevel kan der godt være situationer, hvor der er medlemspligt. De mest kendte eksempler er grundejerforeninger og ejerforeninger i ejerlejlighedsejendomme. Her er situationen typisk den, at der er tinglyst en pligt til at være medlem af grundejerforeningen på ejendommen – ja for ejerlejligheder følger det direkte af loven om ejerlejligheder.

Men pligten kan siges at være begrænset: hvis du ikke vil være medlem, kan du købe hus et sted, hvor der ikke er pligt. Ejerlejlighed må du derimod i så fald opgive. Men alting har jo en pris.