Print

Der holdes normalt kun generalforsamling en gang om året. I det daglige arbejde udgør bestyrelsen foreningens ledelse og handler på hele foreningens vegne.

Bestyrelsen fordeler normalt posterne imellem sig. Nogle mener, at man bør vælge nøglepersoner direkte på generalforsamlingen. Det er vigtigt at slå fast, at det også her er vedtægterne, der bestemmer, hvordan det skal gøres.

Vi vil ikke her gennemgå de enkelte posters indhold. Opgaverne svinger. Tre poster er særligt vigtige og tunge. Det er formand, sekretær og kasserer.

Mens formand og kasserer næsten giver sig selv, er det vigtigt at fremhæve betydningen af sekretærens indsats. Han eller hun har ansvaret for, at der til stadighed er overblik over, hvad der er sket og vedtaget i foreningen, idet sekretæren fører foreningens forhandlingsprotokol.

Som minimum bør forhandlingsprotokollen angive, hvad der er vedtaget af bestyrelsen og generalforsamlingen. Det er herefter et rent temperamentsspørgsmål, hvor meget der bør refereres fra forhandlingerne.

BESTYRELSESANSVAR

Et af de emner, som virkelig er oppe i debatten i disse år, er bestyrelsesansvaret. For nogen er det så skræmmende, at man slet ikke tør gå ind i en foreningsbestyrelse. Der er skrevet meget om det, men vi skal ikke her gå i dybden med spørgsmålet i denne lille artikel.

På den ene side spørgsmålet tages dybt alvorligt i det daglige bestyrelsesarbejde. Og på den anden side tør vi godt sige, at det ikke er værre, end at det sjældent i en almindelig bestyrelse går så galt, at et bestyrelsesmedlem selv må til at punge ud. Vi ser en tendens til, at der i mange forsikringspolicer tilbydes dækning af foreningsansvar og det kan måske bevirke, at retspraksis vil ændre sig hen imod et strengere ansvar på området. Enhver forening af blot nogen størrelse bør seriøst overveje hele forsikringsspørgsmålet nøje.

Om bestyrelsesansvar kan vi firkantet sige, at et bestyrelsesmedlem skal optræde som bestyrelsesmedlem på samme måde, som medlemmet ville gøre i sin egen forretning eller i sit eget hjem med sin egen personlige økonomi. Normen er den adfærd, der kan forventes af en helt almindelig samvittighedsfuld borger, som ikke handler med hovedet under armen. Dispositioner, som er normale og forretningsmæssige, vil derfor ikke føre til et ansvar.

Derimod skal bestyrelsesmedlemmer være meget forsigtige, hvis foreningen f.eks. er i en situation, hvor det bør kunne forudses, at foreningen ikke vil kunne opfylde de forpligtelser, den påtager sig. Her er der risiko for ansvar. Der kan også blive tale om ansvar i andre situationer, men det går for vidt her at uddybe dette nærmere.