Boligrådgivning
Ønsker du en sikker bolighandel? Ønsker du at føle dig tryg, når du træffer beslutninger i din ejendomshandel? Så tør vi godt at sige, at du er kommet til rette sted.
Advokat Allan Ohms har over 40 års erfaring med køb og salg af fast ejendom, og juridisk sagsbehandler Charlotte Svane har gennem mere end 25 år beskæftiget sig med ejendomshandler i stort set alle afskygninger.
Så hvad enten du skal købe eller sælge, så står vi klar til at bistå dig med rådgivning, udfærdigelse af dokumenter og grundig vejledning.
Er du sælger, så giv os et ring. Vi står klar til at hjælpe dig.
Er du køber, så se mere nedenfor om dine fordele.
DINE FORDELE VED AT BENYTTE FORUM ADVOKATER:
Vi giver dig en grundig gennemgang af handlen, hvor alle dokumenterne i handlen bliver gennemtrævlet. Vi rekvirerer og gennemgår også yderligere dokumenter, hvis materialet er mangelfuldt. Vores mål er, at alle kunder skal føle sig klædt på til at træffe de vigtige og rigtige beslutninger i forbindelse med et boligkøb og være tryg ved at gøre det.
Flere fordele:
Du vil udover en grundig gennemgang af købsaftale og dokumenter, desuden få vejledning omkring:
- Fordelene ved gennemgang med egen byggesagkyndig,
- oplysninger om byggesagsarkiv og hvor du finder oplysningerne (bygningernes historik fra opførsel til i dag)
- valg af husforsikring,
- valg af ejerskifteforsikring og opmærksomhedspunkter,
- regler vedr. tilmelding til forsyningsselskaber
- det nye boligskattesystem,
- og meget mere.
Desuden deler vi gerne vore gode erfaringer med andre dygtige rådgivere i vores netværk. Det kunne f.eks. være kontakt til en byggesagkyndig, eller forsikringssagkyndig.
Giv os et kald eller send os en mail. Vi sidder klar til at hjælpe dig, og vi holder dig i hånden hele vejen til du står med nøglerne.
HUSK ADVOKATFORBEHOLD:
Uanset om du køber bolig for mange millioner eller for få hundrede tusinde, sikrer advokatforbeholdet at vi kan få dig ud af handlen, hvis ikke vi sammen med dig kan godkende vilkårene. Underskriv derfor A L D R I G en købsaftale uden et advokatforbehold.
Advokatforbeholdet kan formuleres således: “Nærværende handel er fra købers side betinget af, at købers juridiske rådgiver kan godkende handlen i sin helhed.”
HUSK BANKFORBEHOLD:
Medmindre du har pengene til købet stående til fri disposition, bør du have et bankforbehold i din handel, så vi kan få dig ud af handlen, hvis ikke din bank godkender økonomien i handlen, eller vil give tilsagn om en finansiering, som du har råd til.
Vi sørger for at informere og kommunikere med din bank under hele forløbet.
Bankforbeholdet kan formuleres således: “Nærværende handel er fra købers side betinget af, at købers pengeinstitut kan godkende den økonomiske del af handlen.”
Anbefalinger – hjælp til bolighandel
Kære Charlotte,
Hvor dejligt at kunne sætte punktum for handelen inden jul – og nytår.
Det har atter været en fornøjelse at kunne trække på din ekspertise, iblandet en værdsat humoristisk sans.Glædelig Jul – og god, velfortjent ferie.
Charlotte Svane får hermed min varmeste anbefaling! Boligkøb er ikke noget vi almindeligt dødelige står med til hverdag, derfor er det helt afgørende med kyndig rådgivning; og det får man af Charlotte Svane. Med et falkeblik gennemgår hun samtlige dokumenter, og med en venlig og pædagogisk facon, får hun dig, som køber, til at føle dig tryg og godt tilpas i den stressende proces. 5 stjerner og en kæmpe tak til Charlotte.
Mange tak for særdeles kompetent og kyndig assistance i forbindelse med vores køb af sommerhuset. Det har været til stor hjælp for os undervejs i forløbet.
Med venlig hilsen
Jeg har hele vejen følt mig virkelig godt hjulpet med værdifuld rådgivning og effektiv og hurtig ekspedition. Det har på alle måder været en fornøjelse.
Venlig hilsen
Hej Charlotte
Tusind tak og stort tak for din altid effektive indsats og håndtering
Med venlig hilsen
Charlotte Svane er god TAK!
Kære Charlotte
Tak for dine indspark og arbejde i tilknytning til salget af vores ejendom på SXXX. Vi er meget tilfredse med resultatet, og det er dejligt for os, at have fået kontakt med dig, hvilket vi tillader os at anvende i tilfælde af, at vi må søge juridisk bistand fremover.
De bedste hilsner
I forbindelse med en ret kompliceret hushandel, har juridisk rådgiver Charlotte Svane været en kæmpehjælp, professionel og med humor gennem hele forløbet. Det har været dejligt, for det havde vi ind imellem brug for. Og det hele LYKKEDES. Vi har følt os meget trygge gennem hele forløbet, har fået præcis og hurtig tilbagemelding på alt. Der har ikke været et eneste spørgsmål, som ikke blev besvaret, vi kan varmt anbefale Charlotte.
Vi takker mange gange for bistanden med købet. Vi er meget tilfredse og har følt os i gode hænder, og så er vi først og fremmest faldet godt til i vores nye hjem. Så alt er godt!
Hilsen
Kære Charlotte.
Vi siger ogsa tak for samarbejdet. Det har fungeret helt problemløst, og vi har følt og helt trygge ved forløbet.
Tak for det.
Mange hilsner
Hej Charlotte.
Hold da op. Jeg troede det her bare var som at smutte en mandel.
Hatten af for din professionalisme og arbejdsindsats.
Hilsen
Kære Charlotte
Vi vil også gerne sige dig tak for et rigtig godt arbejde. Vi er faldet godt til i det nye hus og er dig enorm taknemmelig for du i sin tid kunne træde til på samme dag vi kontaktede dig. Vi har følt os trygge gennem købet og vil gerne sige dig tak.
Du/I ønskes alt godt i fremtiden
Kære Charlotte. Jeg takker dig mange gange for din yderst professionelle sagsbehandling – igen! – og i særdeleshed takke dig for, at du spottede den mulige asbestforurening, som jo desværre viste sig at findes. Utvivlsomt havde jeg nu været den uheldige ejer af et asbestforurenet hus, hvis ikke du havde været på sagen. Jeg tør slet ikke tænke på, at jeg måske først ville finde ud af det, når lægerne en gang ude i fremtiden havde stillet diagnosen på min lungekræftsyge søn.
Vil i øvrigt sige at du har været super at have med i forløbet, har været en kæmpe hjælp. Tak for det.
M og jeg siger tak for din og Allans gode og grundige assistance ved vores huskøb. Det har være en kæmpe lettelse for os at ide, at I bare havde styr på tingene.
Stikord: Boligrådgivning, Boligkøb, Ejendomshandel