Servitutter
En servitut er en regulering af rådigheden over en fast ejendom. En privatretlig servitut beror på en almindelig aftale mellem en ejer af en fast ejendom og en anden part, den eller de begunstigede. En offentligretlig servitut har hjemmel i en lov.
Ejeren af en fast ejendom kan til hver en tid vælge at give andre adgang til at færdes på ejendommen eller til at kræve en bestemt tilstand opretholdt på ejendommen. Ligeledes kan det offentlige pålægge en eller flere ejendommen en servitut.
Der findes to forskellige slags servitutter, der begrebsmæssigt dækker over, hvad ejeren, eller det offentlige, ønsker, at tredjemand skal have ret til. For at sikre den, der bliver begunstiget af en servitut, får vedkommende ofte en påtaleret, således at ejeren til hver en tid skal opfylde sin del af servitutten.
En servitut, der forpligter den til enhver tid værende ejer af ejendommen til at respektere indholdet, skal tinglyses for at være gyldig.
En servitut varer i princippet evigt, men kan ophøre ved opsigelse, annullation, passivitet samt ved ekspropriation og vedtagelse af lokalplaner, hvis en tilstandsservitut derved bliver ulovlig.
Stikord: rådighedsservitut, tilstandsservitut, påtaleret
