Børnebidrag

Når samlivet ophæves, og barnet dermed får bopæl hos den ene af forældrene er den af forældrene, der ikke har barnet boende forpligtet til at betale børnebidrag. Hvis børnene er lige meget begge steder, er der typisk ikke bidragspligt.

Vi oplever i stigende grad, at netop økonomien omkring børnene får afgørende betydning for kampen om bopæl og samvær.

Man kan enten aftale bidraget eller ansøge statsforvaltningen om at træffe afgørelse. Ansøgningen skal indgives hurtigst muligt efter samlivsophævelsen, idet bidraget som udgangspunkt ikke fastsættes med tilbagevirkende kraft.

I 2010 udgør normalbidraget 14.040 kr. årligt eller 1.170 kr. om måneden. Heraf udgør grundbeløbet 12.432 kr. årligt eller 1.036,00 kr. månedligt, mens tillægget udgør 1.608 kr. årligt eller 134 kr. månedligt.

Hvis den bidragspligtige tjener mere end ca. 375.000 brutto, forøges bidraget. Du kan se et overskueligt skema på ankestyrelsen med satserne.

Hvis børnebidraget ikke betales, kan du rette henvendelse til kommunen og anmode om hjælp til at inddrive bidraget. Du vil også kunne få normalbidraget forskudsvis fra kommunen, selv om den bidragspligtige ikke betaler.

70 22 88 50 Kontakt Advokater