Delingsformue

Print

Ved indgåelse af ægteskab får ægtefællerne automatisk en formueordning, der kaldes fælleseje. Et andet ord for fælleseje er formuefællesskab. Mange tror fejlagtigt, at fælleseje betyder, at ægtefæller råder over fællesformuen i fællesskab og at ægtefællerne hæfter for hinandens gæld. Det er ikke rigtigt.

SÆRHÆFTEN

Når man har fælleseje har hver af ægtefællerne såkaldt særråden og særhæften. Det betyder som udgangspunkt, at man hver især råder over det man ejer, og at man hver især hæfter for egen gæld.

Der er dog her – som alle steder i den juridiske verden – nogle undtagelser. Du hæfter for gæld stiftet af din ægtefælle, hvis det drejer sig om sædvanlige indkøb til den daglige husholdning eller til jeres børn. Desuden hæfter manden for hustruens indkøb, hvis der er tale om ting, der skal opfylde hendes særlige behov. sidstnævnte er efter manges opfattelse en noget forældet regel, der stammer fra en tid, hvor kvinderne endnu ikke var kommet på arbejdsmarkedet.

Ægtefæller hæfter også subsidiært for den anden ægtefælles skat. Dog kun skat opstået i vielsesåret eller senere. Denne hæftelse ophører automatisk ved samlivsophævelse.

Der er flere særregler, der dog ikke vil blive beskrevet nærmere her.

SÆRRÅDEN

Selvom du er gift og har fælleseje, kan du kun råde over din egen formue, også kaldet bodel. Du kan således kun råde over de ejendele, som du ejede ved ægteskabets indgåelse, de ejendele du selv har anskaffet dig under ægteskabet, samt de ejendele du eventuelt har arvet eller fået som gave under ægteskabet.

Der er naturligvis ikke noget til hinder for, at I ejer noget sammen i lige sameje, som f.eks. boligen, bilen eller en del af jeres møbler. De aktiver I har i lige sameje råder I over i fællesskab.

Der gælder dog visse begrænsninger i rådigheden over egen bodel. For det første har hver ægtefælle pligt til at råde over sin bodel, på en sådan måde, at denne ikke utilbørligt udsættes for at forringes, til skade for den anden ægtefælle. For det andet skal den anden ægtefælle samtykke til visse dispositioner, herunder først og fremmest salg og pantsætning af f.eks.  indboet i det fælles hjem, samt fast ejendom, der tjener til familiens bolig, dvs. ejerlejligheder, helårshuse og sommerhuse, som familien regelmæssigt benytter.

Reglerne om ægtefællesamtykke er en beskyttelse af den anden ægtefælle.

HVAD OMFATTER FÆLLESEJET?

Fællesejet omfatter ikke blot alt, hvad I hver især ejer ved ægteskabets indgåelse. Det omfatter også alt, hvad I hver især erhverver i fremtiden, uanset om der er tale om arv, gave opsparing eller en gevinst vundet i lotto.

HVORDAN DELES FÆLLESEJET VED SKILSMISSE

Mange tror fejlagtigt, at den samlende formue, når man har fælleseje, skal ligedeles ved opløsningen af ægteskabet. Dette er ikke rigtigt. Der skal nemlig kun ske ligedeling, hvis begge parters bodele er positive.

Delingen af fælleseje sker på den måde, at hver ægtefælles formue – også kaldet bodel – gøres op for sig. Man lægger værdien af mandens aktiver sammen og fratrækker mandes gæld. Derved når man frem til mandens nettobodel. Tilsvarende opgørelse laves for hustruen.

Er nettobodelen positiv, dvs. er der flere aktiver end der er gæld, skal den ægtefælle, der har en positiv nettobodel afgive halvdelen af sin nettobodel til den anden ægtefælle. Et sådant krav kaldes et boslodskrav.

Der skal kun ske ligedeling af ægtefællernes nettobodele, såfremt disse er positive. Er en nettobodel negativ, dvs. er gælden større end aktiverne, skal der ikke ske deling af den negative nettobodel. Dette skyldes som tidligere nævnt, at ægtefæller ikke hæfter for hinandens gæld.

ET EKSEMPEL

Manden har aktiver for 600.000 kroner og en gæld på 200.000 kroner. Hans nettoformue er 400.000 kroner og ved en skilsmisse skal manden aflevere 200.000 kroner til hustruen. Hustruen har en gæld på 300.000 kroner. Manden hæfter ikke for hustruens gæld, men skal altså aflevere halvdelen af sin positive nettobodel til hustruen.

Er begge nettobodele negative sker der slet ikke nogen udveksling af boslodskrav. Hver ægtefælle beholder i så fald sine egne aktiver og egen gæld.

Ofte vil unge mennesker have negative bodele, når de gifter sig. Vær derfor opmærksom på, at det er vigtigt, at de ting I anskaffer sammen og bidrager lige meget til, også købes af jer i lige sameje. Det kan være en dårlig idé at lade den ene ægtefælle stå som eneejer, for i den nævnte situation får den anden ægtefælle ikke del heri i tilfælde af skilsmisse.