Emner

Ægtepagter

Ægtepagter

Det kan være en rigtig god idé at oprette en ægtepagt. Ved oprettelsen af en ægtepagt er det nemlig muligt at lave en formueordning, der er skræddersyet til netop jeres forhold.

Reglerne om ægtepagter er yderst fleksible, sådan at næsten ethvert ønske kan imødekommes og ægtepagten kan skrues sådan sammen, at den i vidt omfang kan passe til de ændrede formueforhold de fleste oplever hen ad vejen.

Dog er det altid anbefalelsesværdigt at tage “livet” op til revision mindst hvert 5. år for at sikre sig, at alt er som man gerne vil have det.

Der gælder særlige formkrav til ægtepagter, ligesom der f.eks. gælder særlige formkrav til testamenter.

For at en ægtepagt er gyldig skal den oprettes skriftligt og underskrives personligt af begge ægtefæller. Det er ikke muligt at underskrive en ægtepagt ved en fuldmægtig.

Der kræves ikke vitterlighedsvidner, og det kræves heller ikke, at underskriften på ægtepagten sker samtidig.

For at en ægtepagt er gyldig skal den tinglyses i personbogen.

Der gælder ingen tidsfrister for tinglysningen. En ægtepagt kan derfor i princippet sendes til tinglysning lang tid efter den er oprettet. Retten til at tinglyse ægtepagten bortfalder dog fra det tidspunkt, hvor en af ægtefællerne matte være afgået ved døden, eller hvor der foreligger separation eller skilsmisse. Dog ikke samlivsophævelse.

Tinglysningen af en ægtepagt er ikke i sig selv en garanti for ægtepagtens gyldighed. Tinglysningskontoret har en ret, men ikke en pligt til at foretage en prøvelse af ægtepagtens indhold.

Stikord: Ægtepagt - oprettelse, Ægtepagt - formkrav, Ægtepagt - tinglysning

70 22 88 50 Kontakt Advokater