Den 19 marts 2003 har EU kommissionen fremsat forslag om indførelse af en europæisk betalingspåbudsprocedure jf. forslag nr. 2004/0055 (COD).

Det overordnede formål er at lette europæiske virksomheders adgang til at få inddrevet ubestridte fordringer – uanset debitors bopæl. Kommissionen har i den forbindelse undersøgt omfanget af ubestridte fordringer der procentuelt lå mellem 50 – 80 % af alle fordringer og således må siges at udgøre en væsentlig del af alle fordringer.

Målet skal bl.a. nås gennem en harmonisering af EU – medlemsstaternes behandling af ubestridte krav, herunder indførelse af en fælles europæisk betalingspåbudsprocedure og efterfølgende gensidig anerkendelse af afgørelserne fra retterne.

Forslaget minder i sin helhed meget om de nye regler om betalingspåkrav der træder i kraft i Danmark den 1. januar 2005 men lægger dog op til at kreditor kan vælge at andre end advokater kan indgive selve betalingspåkravet til retten.

Kommissionens forslag forventes godkendt af Europaparlamentet og i artikel 19 er ikrafttræden sat til 1. januar 2006.

Danmark er principielt ikke omfattet af den kommende forordning grundet vort forbehold vedrørende det retslige samarbejde i EU men det må forventes at Danmark vil indrette sine regler i overensstemmelse med forordningen således som det allerede til dels er sket med Lov nr. 450 af 9. juni 2004