En mandlig byggeleder blev i juni 2006 far og afholdt i den forbindelse ferie i 10 kalenderdage. Mellem byggelederen og hans arbejdsgiver var der uenighed om, hvorvidt der var indgået en aftale om, at byggelederes fædreorlov skulle udskydes til hhv. uge 34 og 35.
Arbejdsgiveren opsagde pr. 3. juli 2006 byggelederen til fratræden 31. oktober 2006, hvorefter byggelederen kontraopsagde. Byggelederen indgav klage til Ligestillingsnævnet, idet han mente, at hans opsigelse var sket i strid med ligebehandlingslovens § 9 om afskedigelse begrundet i krav om udnyttelse af orlov i henhold til barselsloven. Byggelederen mente, at afskedigelsen alene var begrundet i hans ønske om at afholde fædreorlov.
Ligestillingsnævnet fandt det ikke sandsynliggjort, at afskedigelsen var begrundet i ønsket om at afholde fædreorlov. I afgørelsen blev det særlig tillagt vægt, at ulempen for arbejdsgiveren ved at skulle undvære byggelederen i 2 uger ikke var af særlig stor betydning. Nævnet henviste til Højesterets dom refereret i ugeskrift for retsvæsen 2001 s. 550, hvor Højesteret netop lagde vægt på, at ulempen ved 2 ugers fravær var beskeden. I Højesterets afgørelse havde arbejdstageren endvidere virket uengageret, hvilket blev anset som værende den egentlige årsag til afskedigelsen.
Arbejdsgiveren blev frifundet.
(Ligestillingsnævnets afgørelse nr. 1/2007)
Kommentar:
I mange år har lovgivningen på barselsområdet tilstået såvel fædre som mødre ret til at holde fri i forbindelse med børnefødsler eller adoptioner. Lovgiver beskytter ikke kun selve retten til at holde fri, men også retten til at fremsætte ønske om at holde fri. En arbejdsgiver må således ikke foretage repressalier mod arbejdstageren, såfremt vedkommende anmoder om lov til at afholde orlov.
Lov om ligebehandling angiver, at mænd og kvinder skal behandles lige, også i tilfældet adoption og barsel efter barselslovgivningen.
Hvis en arbejdstager bliver afskediget efter fremsættelse af ønske om afholdelse af orlov, er det arbejdstageren, der må bevise, at vedkommende er blevet opsagt som følge af fremsættelsen af ønsket.
Efter ligebehandlingsloven skal et sådant bevis alene indeholde påvisning af faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling. Hvis arbejdstageren kan påvise sådanne omstændigheder, er det herefter arbejdsgiveren der skal bevise at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.
Ligestillingsnævnet udøvede i afgørelsen en sandsynlighedsvurdering, og fandt frem til at det havde formodningen imod sig, at byggelederen blev opsagt fordi han havde fremsat ønske om at afholde fædreorlov. Endvidere lagde nævnet vægt på en tidligere afgørelse, hvorfor nævnet også har foretaget en mere generel vurdering af parternes beviser.