I perioden fra februar 2000 – februar 2002 var en person ansat som salgsdirektør for et dansk selskab, der ejedes af et multinationalt selskab med hovedsæde i USA.
Det fremgik af salgsdirektørens ansættelsesaftale, at ferieloven ikke fandt anvendelse i ansættelsesforholdet, mens det af de indgåede fratrædelsesbetingelser fremgik, at no further claims can be made by S except for holiday payment for May 2001/May 2002. Forud for salgsdirektørens fratræden meddelte virksomheden, at den ikke så sig forpligtet til at betale feriegodtgørelse – dette bestred direktøren.
Som administrerende direktør var koncernens Vice-President for Northern Europe anmeldt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Salgsdi-rektøren var ikke. Det var tillige Vice-President, der var tegningsberettiget og underskrev det danske selskabs årsregnskab. Vice-President forestod ligeledes forbindelsen til virksomhedens bestyrelse og koncernens direktion.
Blandt andet med henvisning hertil gjorde salgsdirektøren under sagen gældende, at han alene besad en almindelig mellemlederstilling hos selskabet, og at han refererede til koncernens Vice-President for Northern Europe.
Landsretten udtalte, at afgørelsen af om en direktør for et aktieselskab falder udenfor ferieloven navnlig beror på, om han indtager en tjenestestilling, hvorved han er undergivet en overordnets instruktionsbeføjelse. Hvis direktøren derimod indtager en selvstændig stilling med en sådan grad af ansvar og råderum, at der ikke foreligger en egentlig tjenestestilling, vil han falde udenfor ferieloven.
Landsretten lagde til grund, at salgsdirektøren havde indtaget en ledende stilling i det danske selskab, hvor han dels var direkte chef for selskabets salgsafdeling, der var den største og mest centrale afdeling, og dels tog sig af alle generelle spørgsmål.
Landsretten fandt ydermere, at de begrænsninger, der var gjort i salgsdirektørens kompetence som direktør, var en følge af det særlige behov, som en multinational koncern kan have for central styring.
Endelig lagde landsretten vægt på, at salgsdirektørens overordnede varetog koncernens interesser, ikke kun i Danmark men i både England, Finland, Sverige, Norge og Danmark, og at salgsdirektøren oppebar en betydelig bonus, der blev beregnet hovedsagligt på grundlag af det danske selskabs salg.
Landsretten vurderede på denne baggrund ikke, at salgsdirektøren indtog en tjenestestilling, og derfor fandtes salgsdirektøren ikke omfattet af ferieloven, og hans arbejdsgiver blev derfor frifundet for hans krav om feriegodtgørelse i forbindelse med ansættelsesforholdets ophør.
(U2004.1708Ø).