Denne sag viser, at det ikke altid er helt enkelt at behandle dødsboer uden professionel bistand. I sagen arvede et enebarn en betydelig arv, men han ønskede at give afkald på millionarven til fordel for sine børn. Derved kunne spares boafgift (tidligere kaldet arveafgift). Men den øvelse gik galt. Læs hvorfor.
Enebarnets forældre havde ved testamente bestemt, at hans to børn hver skulle arve 1 mio. kr., og at arven skulle udredes kontant. Han fik den 12. juli 2016 boet udleveret til privat skifte og meddelte den 24. april 2017 arveafkald. Han ønskede, at de to børn skulle have det hele.
Skifteretten modtog arveafkaldet sammen med boopgørelsen den 23. maj 2017.
Afkaldet på den faldne arv blev ikke accepteret af skifteretten. Dermed fik arveafkaldet heller ikke den afgiftsmæssige virkning, der var formålet. Det betød, at selvom han havde givet afkald på arv, så skulle der betales fuld boafgift.
Problemet var, at de to børn ikke blev betragtet som arvinger. De skulle have et bestemt beløb hver og derfor var de i juridisk forstand ”legatarer” og uden indflydelse i boet. Hvis der i testamentet havde stået, at de skulle være arvinger, så var resultatet blevet som enearvingen ønskede, men det stod der netop ikke. Skifteretten kunne, hvis dette spørgsmål var blevet rejst, efter dødsboskiftelovens § 13 have bestemt, at legatarerne skulle betragtes som arvinger, men det spørgsmål blev ikke rejst.
Derfor klappede fælden: boet var delt på det tidspunkt, hvor enearvingen fik det udleveret til privat skifte den 12. juli 2016. Da arveafkaldet således ikke var meddelt over for skifteretten, inden udlodning havde fundet sted, var arveafkaldet ikke omfattet af boafgiftslovens § 5.
KOMMENTAR:
Et arveafkald på falden arv kan alene tillægges den afgiftsmæssige virkning, der er anført i boafgiftslovens § 5, stk. 1, hvis arveafkaldet er meddelt over for skifteretten inden indlevering af den endelige boopgørelse, dog senest inden udlodning i et bo påbegyndes, jf. boafgiftslovens § 5, stk. 4. Af forarbejderne til boafgiftslovens § 5, stk. 4, jf. FT 1996/1997, tillæg A, bind III, s. 2323, fremgår således blandt andet:
»Efter forslaget kan arvinger give afkald, indtil deling af boet påbegyndes. Når gælden ifølge den nye dødsboskiftelov ikke længere skal vedgås før boets udlevering, og arvingerne først hæfter personligt og solidarisk for gælden, når deling af boet er påbegyndt, er det naturligt at udvide den tidsmæssige betingelse for et gyldigt afkald til indleveringen af endelig boopgørelse eller senest ved påbegyndelse af boets deling. Udleveres boet til privat skifte til en enearving, anses det for delt ved udleveringen.«
KILDE: TfA2017.405/2