Medarbejderen blev i november 1993 ansat som klinikassistent med en arbejdstid på 24 timer ugentligt hos to tandlæger.
Den 5. juli 2008 modtog medarbejderen et brev, hvori hun blev tilbudt at overgå til en 37 timers stilling. Samtidig blev hendes daværende stilling på 24 timer opsagt pr. 1. august 2008 grundet omstrukturering.
Medarbejderen afslog fuldtidsstillingen, og rejste efterfølgende krav om godtgørelse i medfør af såvel deltids- som funktionærloven.
Tandlægeklinikken begrundede beslutningen om at afskedige medarbejderen med, at klinikken behøvede flere klinikassistenttimer, dels fordi klinikken skulle ISO-certificeres, dels fordi en tandplejer snart ville vende tilbage fra barsel og dermed behøve timer fra en klinikassistent, og endelig fordi arbejdsgiveren ønskede at foretage flere operationer.
Medarbejderen var den af de i alt fire klinikassistenter, der havde færrest timer. Alternativt skulle arbejdsgiveren have ansat en ny klinikassistent til at arbejde de resterende 13 timer om ugen, hvilket ikke ville være hensigtsmæssigt på så lille en arbejdsplads.
Landsretten lagde vægt på, at tandlægeklinikken kunne bevise, at der var et sagligt behov for at øge medarbejderens ugentlige timer fra deltid til fuldtid.
Afskedigelsen af klinikassistenten måtte på den baggrund anses som sagligt begrundet i behovet for driftsmæssig omstrukturering i klinikken.
Østre Landsrets dom af 1. november 2010. U.2011.695Ø
Bemærkninger:
I overensstemmelse med tidligere retspraksis illustrerer afgørelsen, at selv om deltidsloven beskytter en deltidsmedarbejder mod at blive stillet ringere end en fuldtidsansat, er loven ikke til hinder for, at der kan ske afskedigelse. Arbejdsgiveren skal blot som ved enhver afskedigelse, kunne dokumentere, at der er tale om en saglig begrundet afskedigelse.