Ved dom af 7. december 2006 tog Højesteret stilling til de skattemæssige konsekvenser af elevatormodellen. Ved elevatormodellen forstås, at der i stedet for salg af aktier fra aktionæren til tredjemand foretages et salg fra aktionæren til udstedende selskab, hvorefter tredjemand forhøjer kapitalen i det udstedende selskab.
Baggrunden for anvendelsen af elevatormodellen er, at selskaber er skattepligtige af gevinst på aktier, såfremt aktierne sælges efter mindre end 3 års ejertid. Omvendt er det i ligningsloven forskrevet, at midler, der kommer ud ved salg til udstedende selskab, skattemæssigt behandles som udbytte. Selskaber er skattefrie af udbytter, såfremt de har ejet mere end 15 % af aktiekapitalen (2007-kravet) i mere end et år.
I den sag, Højesteret pådømte, havde selskabet F i 1998-99 erhvervet 50 % af aktierne i selskabet C, og havde allerede den 24. marts 1998 mere end 25% af aktiekapitalen i C (25% var i 1999 grænsen for skattefrie udbytter). Den 9. april 1999 afstod F aktierne i C ved en kapitalnedsættelse i C for kr. 17.460.000,00. Ligeledes den 9. april 1999 blev der foretaget en kapitalforhøjelse i selskabet C, hvorved selskabet H tegnede aktier med et samlet kapitalindskud på kr. 17.460.000,00.
Spørgsmålet var herefter, om skattemyndighederne skulle acceptere den valgte konstruktion, der ville medføre, at C ville være skattefri af det modtagne provenu fra salget til C som skattefrit udbytte, eller om det skattemæssigt skulle lægges til grund, at der var tale om et salg fra F til H med beskatning til følge. Landsskatteretten kom til, at realiteten i konstruktionen var, at der var sket salg fra F til H. Vestre Landsret stadfæstede Landsskatterettens afgørelse. Højesteret kom med dommerstemmerne 5-2 frem til, at man skatteretligt måtte respektere transaktionerne face value. Højesterets begrundelse herfor var, at det af ligningsloven fremgår, at afståelsessummer ved salg til udstedende selskab behandles som udbytte. Samtidig åbner aktieselskabslovgivningens regler muligheden for, at man anvender den benyttede konstruktion med først at nedsætte selskabskapitalen, for derefter at forhøje den med kontant indskud. Højesteret tillagde det ikke betydning, at selskabet C ikke forud for kapitalforhøjelsen rådede over tilstrækkelige midler til at finansiere tilbagekøbet (kapitalnedsættelsen) fra F. (TfS 2006.1262 HD)
I konsekvens af Højesterets dom af 7. december 2006, har alle krav på samme behandling som selskabet F. Told- og Skattestyrelsen har derfor den 18. januar 2007 udsendt et genoptagelsescirkulære. Efter dette genoptagelsescirkulære vil der kunne ske genoptagelse af skatteansættelserne, såfremt der er sket beskatning ved anvendelse af elevatormodellen. Genoptagelsen kan ske tilbage fra og med indkomståret 1999. Anmodning om genoptagelse skal fremsættes inden 6 måneder.
Skatteministeriets reaktion på Højesterets dom af 7. december 2006 kom ved fremsættelsen af lovforslag 110, der blev fremsat den 13. december 2006. I dette lovforslag foreslås der en ændring af ligningsloven således, at selskaber, der afstår aktier til udstedende selskab, skal behandle afståelsen efter de almindelige regler for beskatning af fortjeneste og tab ved aktier, og ikke som udbytte, hvis selskabet opfylder betingelserne for at kunne modtage skattefrit udbytte fra det udstedende selskab. Efter lovforslaget får ændringerne i ligningsloven virkning fra lovforslagets fremsættelse den 13. december 2006.
Kommentar:
Jeg er sikker på, at Højesterets dom af 7. december 2006 vil blive en skatteretlig klassiker. Dommen går ind og tager stilling til et tilfælde, hvor der ikke er overensstemmelse i skattelovgivningen. Dette skyldes, at reglerne i aktieavancebeskatningsloven foreskriver, at fortjenester ved salg af aktier er skattefri efter 3 års ejertid. Samtidig er (var) det i ligningsloven forskrevet, at udbytte er skattefrit, såfremt selskabet har ejet en kvalificeret andel af aktierne i mere end et år (for 2007s vedkommende 15 %).
Denne uoverensstemmelse mellem reglerne betyder, at selskabers afståelse af aktier kunne være skattefri, alt efter om man valgte et salg til udstedende selskab eller om man valgte at sælge aktierne til tredjemand. I dommen kommer Højesteret frem til, at man må lægge vægt på det civilretlige, og da det civilretligt er tilladt at anvende elevatormodellen med salg til udstedende selskab i forbindelse med en kapitalnedsættelse og en efterfølgende kapitalforhøjelse foretaget af tredjemand, skulle det ved kapitalnedsættelsen modtagne beløb anses for skattefrit udbytte.
Da elevatormodellen i realiteten sikrer skattefrihed ved salg af aktier efter allerede et års ejertid, er dette en underminering af den frist på 3 år, som findes i aktieavancebeskatningsloven. Som følge heraf er der fra Skatteministeriet fremsat det nævnte lovforslag L 110, der sætter en stopklods for anvendelsen af elevatormodellen fra og med 13. december 2006, såfremt lovforslaget vedtages.