Efter skatteforvaltningslovens § 26 kan Skat foretage ændringer i skatteansættelsen såfremt den varsles senest den 1. maj i det fjerde kalenderår efter indkomstårets udløb. Altså skal en ændring i skatteansættelsen for 2005 varsles senest 1. maj 2009. Ansættelsesændringen skal så følges op af en afgørelse senest 1. august 2009. Omvendt kan skatteydere også kun få ændret deres skatteansættelse, såfremt der anmodes herom senest den 1. maj i det fjerde kalenderår efter indkomstårets udløb. Skatteforvaltningslovens § 27 indeholder bestemmelser om, at Skat ikke er bundet af fristerne i § 26 i en række nærmere opregnede tilfælde. I § 27 er også en bestemmelse om, at en skatteyder kan få ændret sin skatteansættelse efter udløbet af fristen i § 26. Her er det en betingelse, at der foreligger særlige omstændigheder.
En skatteyder havde i indkomstårene 2000 – 2004 medregnet nogle indtægter 2 gange. Dette skyldes en bogføringsfejl hos skatteyderens revisor. Efter reglen i skattestyrelseslovens § 26 fik skatteyderen ændret skatteansættelsen for indkomstårene 2003 og 2004. Indkomstansættelserne for 2000 – 2002 blev derimod ikke tilladt genoptaget, da der ikke forelå særlige omstændigheder. (SKM 2008.902 BR)
Kommentar: Bestemmelsen om at skatteyderen kan få genoptaget sin skatteansættelse selv om anmodning herom fremsættes senere end 1. maj i det fjerde kalenderår efter indkomstårets udløb er en undtagelsesbestemmelse. Bestemmelsen er tænkt som en sikkerhedsventil for de tilfælde, hvor det er synd for skatteyderen, at han er blevet sat i skat. Kerneområdet for bestemmelsen er de tilfælde, hvor der er udvist svig fra tredjemand eller der er andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes skatteyderen. Formålet med bestemmelsen er ikke at give mulighed for at få genoptagelse, hvor skatteyderen f.eks. har glemt et fradrag.
Undtagelsesbestemmelser i skattelovgivningen fortolkes snævert eller indskrænkende. I sagen kan man have sympati for den skatteyder, der, som følge af revisors fejl, er blevet beskattet af samme indtægt 2 gange. Omvendt er valget af revisor skatteyderens og ikke Skats. Synspunktet er derfor, at skatteyderen selv må bære ansvaret for at revisor har opgjort indkomsten korrekt.