Østre Landsret har i maj 2003 afsagt en dom, der bidrager til at afgrænse de ofte meget vanskelige problemstillinger, der kan være i forbindelse med et mislykket management buy out. Den er medvirkende til at illustrere den ofte meget vanskelige grænsedragning omkring loyalitetspligt i opsigelsesperioden, særligt, når der påtænkes opstart af egen konkurrerende virksomhed.
Sagen udspandt sig i en virksomhed, der arbejdede med kommunikationsrådgivning – altså en meget løntung og medarbejderafhængig virksomhedstype. Situationen var nærmere bestemt den, at den administrerende direktør og udviklingsdirektøren, efter at forhandlingerne om en overtagelse af virksomheden var brudt sammen og efter at den administrerende direktør var blevet afskediget (udviklingsdirektøren sagde selv op et par dage senere) – førte drøftelser med yderligere en nøglemedarbejder om dennes mulige ansættelse i en ny virksomhed, som de to ville påbegynde.
Da virksomheden fik kendskab til disse drøftelser, blev direktøren bortvist og udtog derefter stævning med påstand om løn m.v. i opsigelsesperioden.
Landsretten – for hvilken der yderligere var fremlagt et konkret dokument i form af forretningsplan for den nye virksomhed – fandt, modsat byretten, at bortvisningen af direktøren på dette grundlag var berettiget.
Dommen understreger, at selve det forhold, at direktøren sammen med en anden ledende medarbejder, der også havde været involveret i salgsforhandlingerne, planlagde overgang til konkurrerende virksomhed, ikke i sig selv var illoyalt – men tværtimod en naturlig konsekvens af, at forhandlingerne om køb af virksomheden brød sammen. Derimod var det – man fristes til at sige “naturligvis” – illoyalt at forsøge at hverve andre af virksomhedens ansatte til det nye projekt, samtidig med, at man hæver sin sædvanlige løn.
(Østre Landsret 7. maj 2003)