Mediation giver dig en mulighed for selv at tage ansvaret for konflikters løsning.
Julen er fredstid. Vi er glade og gode venner. Alt skal være godt og rart. Og dog. Slå op i avisen og lad dig bekræfte: Konflikternes antal er legio. Børnehaver, skoler, universiteter, arbejdspladser, foreninger og familier. Konflikterne trives, og vi løber spidsrod mellem dem. Regningen betales med humør, livskvalitet eller livet, og ind imellem tager vi en smøg og en kop sort kaffe, mens vi filosoferer over, om det kunne være anderledes.
Vi ved godt, at der ville være fordele ved at gøre det lidt anderledes, men hvordan? I mange år har løsningen på de mere kontante konflikter været et besøg i retten. Domstolene er det sted, hvor civiliserede mennesker får løst deres konflikt. Nu er der så dukket noget ”nyt” op: Mediation eller konfliktmægling. Danmarks Radio lavede i sommer en serie udsendelser, som man med sans for de farverige overskrifter havde døbt ”Nabokrig”. Jeg var af DR blevet bedt om at være mediator i to af tre programmer sammen med min kollega, advokat Pia Deleuran.
Vi blev sat overfor naboer, som vitterlig var i krig. Der blev brugt fysisk vold, hærværk, og der var verserende retssager mellem de stridende naboer. Det lykkedes at få nabokonflikterne løst i begge de to udsendelser, og mange har efterfølgende spurgt os, hvordan det så lige gik til. Blev der klippet og fiflet, eller havde vi en hemmelig tryllestav, ville mange vide.
Nej, vi havde ikke en tryllestav og ja, der blev klippet. Til hver af de to udsendelser var der ti timers filmoptagelse. Vi mødtes tidligt om morgenen og skiltes om eftermiddagen. Der var to-tre kameraer i gang hele tiden, så alt blev foreviget. Konflikter, der er så højt optrappet som de to nabosager, er meget intense og kræver fuld opmærksomhed uafbrudt. Når de lykkedes, skyldes det først og fremmest, at parterne gerne selv ville have en ende på ”Nabokrigen”. De kom for at finde fred, men de troede nok ikke selv på det.
Vi arbejdede intenst med at skabe tillid, vi fik belyst sagen i detaljer og fandt ved møjsommeligt gravearbejde frem til de ønsker, der var på begge sider, og vi fandt frem til de blokeringer, der havde hindret en løsning. Det var et fantastisk øjeblik, da det lykkedes at få parterne til at opnå enighed. Dét øjeblik, hvor det sker, er belønning for en hel dags slid. Og det er det hele værd.
Jeg vil nu fortælle dig lidt mere detaljeret om, hvad mediation er. Du vil selv kunne drage nytte af det. Jeg har lavet mediation for børn; for private og for erhvervsfolk. Konflikterne findes overalt: Aktionærer, der ikke kan enes, ejere, der er uenige, chef og ansat, kolleger, lærer og elev, præst og menighed, mand og kvinde.
Hvad er mediation?
Mediation er ikke me-di-ta-tion og orange tøj, jeg taler om. Det er en moderne måde at løse konflikter på. Den er dyrket i USA gennem de sidste 25 år, og grundidéen er, at parterne tager ansvaret for deres egen konflikt. Vi er vant til, at når uenigheden bliver for stor, hedder løsningen voldgift eller retssag. Konflikten gives bort, og dens skæbne lægges i hænderne på eksterne aktører: Advokater og dommere. Mediationstanken bygger på, at det er for dyrt at sende konflikten udenfor huset, og det er for tilfældigt at overlade dens skæbne i hænderne på professionelle tviste-håndværkere.
Hemmeligheden ved mediation
Der er ingen formelle regler for mediation. Dermed adskiller mediationen sig fra retssag og voldgift, hvor retten kun kan tage stilling til de fakta, der på forhånd er gjort til forhandlingstema. Dermed bliver retssagen eller voldgiften meget ufleksibel i forhold til mediation. Fleksibiliteten er behagelig, men den er mere end det: Ofte viser det sig i mediation, at netop den fri fleksibilitet gør det muligt for parterne at skabe en større sum af muligheder, hvorefter en deling af disse muligheder lettere kan ske på en måde, som hver part oplever som fair og ordentlig. Med andre ord: Lagkagen bliver større – problemløsningen lettere.
Hemmeligheden ved mediation er, at parterne bringes til at tage ansvaret for deres egen uenighed. Det er lettere at kaste konflikten væk og bede en dommer overtage den, men prisen for denne lettelse er høj. I erhvervsforhold vil en voldgiftssag i mange tilfælde ødelægge gode relationer. En sag nedbryder den gensidige tillid, den ligger fjernt fra begrebet samarbejde. Omvendt vil den samtale, der foregår ved mediation, have karakter af en positiv og samarbejdende dialog. Der kan sagtens være betydelig uenighed, men dialogen bliver positiv, når parterne lytter til hinanden og selv – langsomt – tager ansvaret for uenigheden tilbage for at løse den.
Hvordan udvikler en konflikt sig?
En konflikt udvikler sig trinvist, og som et billede kan du tænke på en trappe. Hvis vi bruger eksemplet fra Nabokrig, handler første trin på trappen om, at to parter ikke vil det sammen. F. eks vil naboen gerne brænde haveaffald af, mens du gerne vil være fri for røg, når du opholder dig på din terrasse. Konflikten mellem de to parter er stadig “ren”. Det handler om sagen. Lykkedes det at løse konflikten – haveaffaldet bliver ikke brændt af, men du hjælper med at køre det på genbrugspladsen – er konflikten slut. Ellers rykker den med stor sandsynlighed videre til næste trin.
Når konflikten hopper et trin op, går parterne ikke længere efter bolden, men efter manden. Røgen generer stadig, men nu er det ikke afbrænding af haveaffald, det handler om for dig, men at naboen er et hensynsløst menneske. I dine øjne er det alene den andens skyld, at problemet ikke bliver løst. Du synes, at naboen misforstår og forvrænger alt, hvad du siger. Når konflikten bliver personlig, er der overskredet en alvorlig grænse. Nu bliver det sværere at finde en løsning.
Problemet vokser: På tredje trin er det ikke kun afbrænding af haveaffald, der generer dig. Også de skyggende træer og naboens parkering tæt på din indkørsel irriterer dig. Han synes til gengæld, at du larmer alt for meget, når du slår græs. I går begge i “arkiverne” og finder gamle sager og fortilfælde frem.
Næst step er der, hvor I opgiver at tale sammen. Når du holder op med at tale med din nabo, er konflikten for alvor gået i hårdknude, for det er kun dialog, der kan rette op på det dårlige forhold. Men du orker ikke mere. Du synes, at du har argumenteret for din sag 117 gange, og der er ikke sket noget. Tværtimod bliver du hele tiden misforstået. I holder også op med at hilse på hinanden. I stedet forsøger du at finde forbundsfæller blandt de andre naboer på vejen.
Herefter udvikler det sig nogle gange ret hurtigt. Sagen om haveaffaldet er gledet helt i baggrunden. Du kan ikke længere se noget positivt ved din nabo overhovedet. Han er simpelthen et dårligt menneske. På dette trin er målet magt. Du er ikke villig til at indgå kompromis, men kræver en uforbeholden undskyldning!
Målet helliger midlet, og eftersom du ikke ser din nabo som et menneske, griber du nemt til forskellige former for chikane. Hvis nogen siger, at jeres nabokrig er barnlig og latterlig, betragter du dem som forrædere.
Til sidst er det åben krig. I Nabokrig mente den ene nabo, at den anden havde forsøgt at køre ham ned med bilen. Her er det svært, og i en del tilfælde vælger folk at flytte, for de kan ikke holde ud at være i nærheden af naboen. Du ved aldrig, hvilken chikane der dukker op næste gang. Den uløste konflikt om afbrænding af haveaffald er kommet til at fylde hele jeres liv.
Nogle flytter – i andre tilfælde optrappes konflikten på en næsten surrealistisk måde.
Opgaven er at få vendt udviklingen, eller med andre ord: At gå ned ad konflikttrappen. Det er bare meget svært for parterne at gøre det på egen hånd, og her er mediatoradvokaten en god hjælper.
Konfliktejerne er hovedpersoner
Ved mediation er det parterne, der sidder på forsædet, mens de i retten sidder på bagsædet. Mediator hjælper parterne med at tale om konflikten og får parterne til at lytte til hinanden, til at tale frit og til at bruge deres samlede erfaringsgrundlag som kilde til fælles konfliktløsning. Alt kan i princippet inddrages ved en mediation, og afgørelsen træffes på parternes præmisser – ikke efter bestemte regler og ikke efter en bestemt retspraksis. Juraen viger pladsen for parternes fælles administration af fornuften.
Mediator kommer ikke med løsningsforslag, men viser konflikten tilbage til dens rette ejere. Der skabes et samarbejdsmiljø, hvor deltagerne ofte oplever, at den sag, der “kun kunne ses fra en vinkel”, efter nogle timers bearbejdning folder sig ud og viser sig at have et helt andet indhold. Det problem, den ene part så, havde den anden slet ikke set som problemet og vice versa. Når forståelsen pludselig bryder gennem, bliver løsningsmulighederne større. Processen om at opnå gensidig forståelse (som er noget andet end gensidig accept), og forsøget på at finde løsningsmuligheder, er befordrende for lysten til forlig.
Hvad hjælper advokatmediator med?
Mediator hjælper parterne til at drøfte vanskelige problemer på en konstruktiv måde. Hjælper med at frembringe forskellige løsningsmuligheder og med at vurdere, hvor parterne kan have fælles interesser. Mediator kan ved hjælp af en række teknikker hjælpe parterne til selv at finde en løsning, som vil være tilfredsstillende for begge.
Mediation kan anvendes ved stort set alle former for uenighed. Det kan være en intern uenighed i virksomheden, for eksempel mellem to medarbejdere, eller det kan være en konflikt mellem to eller flere samarbejdende firmaer. Ofte ses det, at der i aftalegrundlaget forud for et samarbejde på forhånd er nedsat en mediationsgruppe, hvor der kan deltage folk med forskellige baggrund, der står klar til at være med, hvis der undervejs i et samarbejde opstår problemer. Det kan være med til at undgå store og dyre forsinkelser og ses derfor i dag især ved de største entreprisesager, men systemet vil med stor fordel kunne bruges mange flere steder. Denne udvikling er allerede i gang. Hvis du i din virksomhed vil benytte mediation, kan du på www.mediatoradvokater.dk vælge mediator.
Sådan foregår en advokat-mediation
Mediator kontaktes. Der informeres kort om konfliktens art og om parterne. Der afholdes et eller flere møder under mediators ledelse. Parterne kan enten deltage alene eller med rådgiver, herunder advokat eller tekniker.
I erhvervsforhold vil en mediation ofte blive søgt gennemført kontinuerligt over en eller flere dage, mens mediation i privatforhold ofte vil blive opdelt i et forløb over 4-8 samtaler af 1 ½ – 2 timers varighed.
Ved mediation fungerer mediator som en form for ordstyrer, der løbende ridser parternes synspunkter op og uddyber de skitserede løsningsforslag med spørgsmål. Centralt er det, at advokatmediator forholder sig neutral i forhold til parterne, og ikke som udgangspunkt er den, der skal komme med anbefalinger til løsning af parternes indbyrdes forhold, men har som opgave at understøtte parternes egne mulige løsningsforslag.
Efter mediationen udarbejdes der som hovedregel et skriftligt resumé – det kan være til brug for parternes advokater, i Statsamt eller pensionskasse eller andre steder, hvor parternes aftaler skal realiseres.
Virker også når det ikke virker
Det hører også med til billedet at fortælle, at en mediationsløsning ikke altid – nogle vil sige sjældent – stemmer overens med et juridisk korrekt resultat. Med andre ord vil den aftale, der indgås under mediation, i mange tilfælde afvige fra det, en dommer ville nå frem til. Forklaringen herpå er, at dommeren skal følge juraen og de formelle regler, mens parterne i mediationen selv råder over deres konflikt. De kan i princippet aftale, hvad de vil, og der er mange gode grunde til ofte at vælge en “ujuridisk” løsning. Når parterne selv går ind for løsningen, vil den – viser erfaringerne – holde langt bedre end den juridiske. Den vil føles behageligere og virke befordrende for et fortsat samarbejde.
Inden mediation gennemføres, vil der blive indgået en aftale. Det sikres herved blandt andet, at de oplysninger, der kommer frem i mediationen, skal bevares som fortrolige. Mediator kan for eksempel ikke efterfølgende indkaldes som vidne i en eventuel retssag, hvis parterne ikke er blevet enige. Succesraten for mediation i erhvervsforhold er høj, men den er naturligvis ikke 100 %. Hvis parterne ikke kan nå til enighed, vil sagen derfor kunne gå videre til retten eller til voldgift. Men ofte har parterne trods uenigheden fået løst en del af problemet, så tvisten er blevet mindre. Samtidig kan parterne ofte bedre gennemleve en voldgifts- eller retssag uden at deres forhold ødelægges, fordi der under mediation er opbygget en større grad af gensidig forståelse og tillid.
Lyder det for nemt?
Lyder det for nemt? Jamen det er skam ikke nemmere end som så: Hvis parterne ikke vil bide til bolle og forholde sig til egen konflikt, så lykkes mediationen ikke, og konflikten må så sendes til ekstern behandling hos advokater og dommere. De gør et stykke professionelt arbejde, men har af gode grunde ikke et ejerskab til tvisten. De skal kæmpe ensidigt og enøjet på hver sin side, mens dommeren skal vogte over regler og formalia. Juraen er aldrig så facetteret som den virkelighed, der skal tags stilling til. Derfor vil en ekstern tvisteløsning aldrig kunne blive ligeså hurtig, billig, god og langtidsholdbar som en fælles løsning truffet direkte mellem parterne.
Mit råd er helt klart: Tag mediation på dagsordenen nu. Hver gang du møder en konflikt. Tænk denne mulighed ind før alt andet forsøges. Det værste, der kan ske, er, at den ikke lykkes. Og husk for resten, at mediation ikke er forbeholdt erhvervslivet. Du kan godt bringe den med hjem.
Der kan medieres i privatlivet, mellem nuværende såvel som forhenværende ægtefæller, mellem børn, mellem nuværende såvel som forhenværende venner, mellem naboer – ja kort sagt overalt, hvor vi er parat til selv at tage konflikten i hånden og søge den løst. Selvgjort er velgjort. Klø på. Held og lykke.
—
Faktaboks: Advokat Allan Ohms har været mediator siden 1999. Medlem af bestyrelsen for Danske Mediatoradvokater. Retsmægler ved Retten i Roskilde fra 2003 – 2008 og derefter retsmægler under Østre Landsrets retskreds siden 2008. Partner og bestyrelsesformand i Forum Advokater i Roskilde, se www.forumadvokater.dk.