Det har givet talrige kreditorer og inkassoadvokater grå hår i hovedet, at den forenklede inkassoproces går i stå, blot skyldneren underskriver indsigelsesblanketten og returnerer den til fogedretten.
Processen standses uanset om skyldneren tilkendegiver, at hun ikke vil betale, og uanset om skyldneren angiver nogen form for begrundelse for sin (mulige) protest. Processen standses således også i de tilfælde, hvor skyldneren simpelt hen misforstår processen, og returnerer den underskrevne blanket i den tro, at hun har pligt til at kvittere for modtagelsen på denne måde.
Problemet er, at det ikke er muligt at gennemskue, hvad skyldneren ønsker at tilkendegive. Måske er det udtryk for en misforståelse, og måske er det udtryk for en protest mod kravet. Denne tvivl må nødvendigvis komme skyldneren til gode, og derfor opfattes enhver returnering af indsigelsesblanketten som udtryk for, at skyldneren protesterer mod kravet. Dermed kan den forenklede inkassoproces ikke videreføres.
Vestre Landsret har nu udtrykkeligt bekræftet dette forhold. Landsretten udtalte, at der ikke er krav i retsplejelovens § 477 e, stk. 1, om, at skyldneren skal begrunde sin indsigelse. Da indsigelsesblanketten i den konkrete sag var underskrevet og tilbagesendt til fogedretten rettidigt, tiltrådte landsretten, at der var iværksat retssagsbehandling jf. retsplejelovens § 477 f.
Man kan håbe, at en fremtidig ændring af den forenklede inkassoproces – blandt meget andet – vil ændre dette forhold, men da retssikkerhedshensyn vejer tungt, når man gør processen enklere, må kreditorerne og deres rådgivere nok belave sig på fortsat at skulle leve med risikoen for illoyal eller misforstået blokering fra skyldnernes side.
(V.L.K. af 1.- november 2005, nr. B-2164-05)