Vestre Landsret har modificeret fogedretternes fundamentalistiske håndhævelse af blankettvangen.
Et af de store praktiske problemer i den forenklede inkassoproces beror på, at betalingspåkrav skal indleveres på en blanket, der er udarbejdet af Domstolsstyrelsen. Problemet er, at Domstolsstyrelsen trods ihærdige opfordringer fra foreningen Danske INKASSOadvokater ikke udarbejdede en elektronisk blanket, som de professionelle inkassoadvokater m.fl. kunne anvende i deres elektronisk styrede håndtering af inkassosagerne. Det betød, at inkassoadvokater o.a. har været nødt til at udarbejde deres egne blanketter, som i sagens natur har afveget fra domstolsstyrelsens blanket i større eller mindre omfang.
Fogedretterne har anlagt den praksis, at selv den mindste afvigelse medfører sagens afvisning. En manglende firkant, en streg, der sad forkert, en afvigende skrifttype eller skriftstørrelse har således medført afvisning, selvom blanketten indholdsmæssigt svarede fuldt ud til Domstolsstyrelsens blanket. Nu har Vestre Landsret statueret, at der er grænser for galskaben.
Den 13. januar 2006 slog landsretten fast, at en mindre ændring af blankettens layout ikke kunne medføre afvisning. Der var tale om, at firkanterne beregnet til afkrydsning i rubrik 6 og 7 manglede. Der var dog foretaget den påkrævede afkrydsning.
Landsretten udtalte blandt andet, at Den af kærende indleverede betalingspåkravsblanket er for så vidt angår rubrik 6 og 7 ikke i overensstemmelse med betalingspåkravsblanketten optaget som bilag i bekendtgørelsen, Afvisningshjemlen i retsplejelovens § 477 c, stk. 1, må imidlertid forstås således, at fogedretterne alene kan afvise betalingspåkravet eller meddele frist, såfremt [kreditor] ikke har tilkendegivet sine valg. Da [kreditor] i denne sag ved afkrydsning tydeligt har tilkendegivet sine valg, ophæver landsretten fogedrettens beslutning [om afvisning] .
Landsrettens kendelse vedrører alene rent layoutmæssige afvigelser – altså firkanter, streger og (formentlig) skrifttyper. Sådanne afvigelser må herefter – i hvert fald i Vestre Landsrets område – forventes accepteret.
Det må fortsat lægges til grund, at selv ubetydelige afvigelser i betalingspåkravets tekst vil medføre afvisning. Således stadfæstede Vestre landsret den 27. januar 2006 fogedrettens afvisning af et betalingspåkrav, hvor der i stedet for , hvortil meddelelser om sagen sendes stod , hvortil meddelelser om sagen kan sendes. Det lille ord kan, som konkret ikke havde nogen som helst reel indholdsmæssig konsekvens, medførte således afvisning.
(V.L.K. af 13. januar 2006, nr. B-2628-05 – Fuldmægtigen, dokument id: 1-2006-29297)
(V.L.K. af 27. januar 2006, nr. B-2770-05 – Fuldmægtigen, dokument id: 1-2006-30292)