Størstedelen af danskerne indhenter tilbud fra en enkelt håndværker og tager prisen for givet, når de skal have udført håndværk i hjemmet. Det viser en måling, som Gallup har udført for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i forbindelse med lanceringen af et nyt tema om håndværksopgaver på den offentlige forbrugerportal, forbrug.dk.
Fire ud af fem danskere indhenter kun tilbud fra en enkelt håndværker, når de skal have udført en opgave. Hver tredje dansker forhandler om prisen på håndværksopgaven, og blandt dem, der forhandler, er det 90 procent, der får noget ud af det. Enten i form af lavere priser eller en bedre aftale.
Læs mere her:
https://www.kfst.dk/menu/presse/