29. december 2001 indleverede en person en lottokupon i et supermarked i Esbjerg med henblik på at få kontrolleret, om der var gevinst på kuponen. Imens ekspedienten kontrollerede kuponen og konstaterede, at der var en gevinst på kr. 9.348.692 havde personen, som havde indleveret kuponen, forladt butikken.
I marts 2002 efterlyste Danske Spil ejeren af kuponen, og 300 personer henvendte sig. Danske Spil havde hemmeligholdt nogle faktiske omstændigheder omkring selve kuponen samt indleveringen af kuponen, som den der gjorde krav på gevinsten skulle kunne redegøre nærmere for.
Hovedparten af de personer, som gjorde krav på gevinsten, kunne ikke redegøre korrekt for de nærmere faktiske omstændigheder eller nærmere omkring selve kuponen.
En person valgte at anlægge retssag imod Danske Spil, idet han var af den opfattelse, at han var indehaver af gevinstkuponen.
Han forklarede i Retten, at han fik kontrolleret 3 lottokuponer i supermarkedet den 29. december 2001, kort før lukketid. Imens ekspedienten var i gang med at kontrollere kuponerne, begyndte hans barnebarn, som ventede udenfor supermarkedet, at græde, hvorfor han forlod supermarkedet for at trøste barnebarnet.
Imens han trøstede barnebarnet kom en person ud til ham og sagde, at der var gevinst på den ene af hans kuponer. Da han samtidig med, at han indleverede kuponerne til kontrol, havde købt nye kuponer, svarede han, at det ikke kunne være hans gevinst, da han havde sine kuponer. Først da han kom hjem opdagede han, at de kuponer han havde, var de nye kuponer, som han havde købt, hvorfor han var sikker på, at han var ejer af den gevinstbærende kupon.
Han glemte dog alt om det, og først da Danske Spil i marts 2002 efterlyste ejeren, blev han klar over, at det måtte være ham.
Under retssagen imod Danske Spil anmodede han Danske Spil om at fremlægge kuponen, idet han oplyste, at han altid skrev sine initialer på sine lottokuponer. Han mente derfor, at det måtte være meget let for Danske Spil at fremlægge eller forevise vinderkuponen i Retten, således at det kunne afklares om den bar hans initialer.
Danske Spil afviste, at han kunne være vinderen, men nægtede at fremlægge kuponen i sagen eller forevise den i Retten.
Personen var imidlertid fortsat meget sikker på, at vinderkuponen ville have hans initialer, hvorfor han anmodede Retten om at pålægge Danske Spil at fremlægge vinderkuponen i sagen eller alternativt at forevise den i Retten, således at det kunne afklares, om han var indehaver af kuponen eller ej.
Danske Spil nægtede at fremlægge kuponen eller forevise denne i Retten under henvisning til, at fremlæggelsen af kuponen kunne medføre til uoprettelig skadevirkning for ejeren af vinderkuponen, der kun kunne legitimere sig ved at give oplysninger om de faktiske omstændigheder og eventuelle særlige kendetegn ved kuponen.
Herudover gjorde Danske Spil gældende, at sagsøger kunne begære syn og skøn, idet Danske Spil gerne ville forevise kuponen til en skønsmand, som herefter kunne konstatere, om kuponen bar nogle af de særpræg, som sagsøger gjorde gældende, herunder om den bar hans initialer.
Den påståede ejer af kuponen var ikke enig med Danske Spil, idet han fandt at hensynet til en mulig anden ukendt ejer måtte tillægges mindre betydning i forhold til, at Danske Spil foreviste kuponen, således at det kunne konstateres, om den bar hans initialer. Herudover påpegede han, at det måtte betegnes som teoretisk, at der skulle dukke andre op og gøre krav på kuponen. Sagsøger havde anlagt sagen i juni 2009 og siden marts 2002, hvor Danske Spil efterlyste ejeren af kuponen, var der ikke andre af de 300 personer, som reagerede på efterlysningen, som fortsat fastholdt deres krav på gevinsten.
Retten kan efter Retsplejelovens § 298, stk. 1, pålægge en part at fremlægge dokumenter, som er undergivet partens rådighed.
Retsplejelovens § 298, stk. 1, lyder som følger:
”Retten kan efter begæring af en part pålægge modparten at fremlægge dokumenter, der er undergivet hans rådighed, og som parten vil påberåbe sig under sagen, medmindre der derved vil fremkomme oplysning om forhold, som han ville være udelukket fra eller fritaget for at afgive forklaring om som vidne, jf. §§ 169-172.”
Både Byretten og Landsretten gav Danske Spil medhold, idet der blev lagt vægt på, at hensynet til at hemmeligholde kuponen for offentligheden vejede tungere end sagsøgers krav om at se kuponen. Herudover blev det også tillagt stor betydning, at sagsøger havde mulighed for at føre bevis for sit påståede ejerskab til vinderkuponen ved syn og skøn, hvorfor der ikke var grundlag for at kuponen skulle fremlægges/forevises i sagen.
Kommentarer:
Kendelsen fastslår, at har en person mulighed for at løfte sit bevis på anden måde ses der ikke at være grundlag for at pålægge en modpart at fremlægge oplysninger, som modparten er i besiddelse af.
I denne sag, hvor Danske Spil gerne ville forevise kuponen til en skønsmand, må man sige, at sagsøger havde rig mulighed for at få afklaret, hvorvidt han var rette indehaver af vinderkuponen. Sagsøger kunne bl.a. have forespurgt skønsmanden om, hvorvidt vinderkuponen bar hans initialer. Måtte dette være tilfældet, ville sagsøger efterfølgende via en grafologisk undersøgelse ligeledes have kunnet sandsynliggjort, at initialerne var påført af ham.
Sagsøger var repræsenteret af advokat, og det må betegnes som bemærkelsesværdigt, at man krævede en kendelse i Byretten, som man kærede til Landsretten, når man ved afholdelse af syn og skøn ville kunne have sandsynliggjort, om man var rette ejer af kuponen.
Kendelsen er fra 15. december 2009, hvorfor sagen formentlig fortsat verserer i Byretten, og det må formodes, at man efter kendelsen har iværksat syn- og skøn. Dette vil blive undersøgt, og såfremt det er tilfældet, vil der komme en ny artikel om resultat af skønsforretningen.
Landsrettens kendelse er optrykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2010 side 980V.